Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Jeg stiller mine ting på værelset og suser ned af trappen igen med Roddy i hælene. I køkkenet dufter der af kaffe og lysegule boller med sesamfrø. Maeve har dækket op ved køkkenbordet og en vase med vilde blomster fuldender billedet. Rummet oser af hygge og hjemlighed. ”Jeg håber, at du vil finde dig godt... Continue Reading →
Huset ligger et stykke inde i skoven og nede af en blind vej. En lille afstikker fra hovedstien og skjult bag en klynge af træer. Jeg kører langsomt, bilen hopper gennem vandhuller og over nedfaldne grene. Det blæser og er køligt for maj. Jeg har rullet vinduet lidt ned og kan høre ravnen kalde. Så... Continue Reading →
Jeg jager ikke fortællingen længere. I stedet stiller jeg mig til rådighed og lader fortællingernes ånd vide, at jeg er klar. Hvilken fortælling ønsker at blive skrevet gennem mig? Her går jeg, I kan se mig, fornemme mine skridt i revet grus. På den anden side af søen går jeg langs markerne, vinden hiver i... Continue Reading →
Jeg har ledt efter fortællingen i dagevis. Lige siden det gik op for mig, at Eidheann var taget af sted og ikke ville komme tilbage. Det varede lidt inden jeg kunne acceptere det og sorgen kom sejlende som en hjuldamper på bred flod. Bølger af accept skvulpede mod skroget på den gamle færge, der skulle... Continue Reading →
Jeg må spørge Eidheann, hvad hun ønsker sig. Det her er hendes fortælling. Hun har taget afsked med Brónach og forladt huset ved havet. Det er midt i maj, vinden tager til og luften er kølig. Sol skinner fra blegblå himmel, man ser en autocamper køre ud af snoede veje, hårnålesving og gennem bratte kurver.... Continue Reading →
Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år har boede jeg på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det var mit hjem og mit liv. Så sluttede en cyklus og jeg måtte bevæge mig videre. Jeg fandt mit drømmehus ved havet og i lang troede jeg, at jeg skulle blive der.... Continue Reading →
Hovedet larmer som vinden. Iskold sejler den over søen, fiskeplask og lyd af vinger. Det er morgen og vi går den samme tur som i går. Dog er alt anderledes. Plamager af skyer dækker himlen, regndråber laver ringe i søen og jeg har svært ved at tune ind. Alligevel er jeg bevidst og dermed ikke... Continue Reading →
Vi går tur ved søen med hundene. Det er morgen, tidligt, disen danser over marken, men solen er fremme og snart brændes fugten af. Det bliver en lun dag, den første dag i maj. Jeg har en intention om at være nærværende nu, alt for meget tid tilbringes i hovedet og det er tungt. Selvom... Continue Reading →
For nogle år tilbage mødte jeg uglen i en fortælling. Hun sagde følgende til mig og det husker jeg nu:”Du ved, men du ved ikke. Du ser, men hvad er det egentlig, du ser? Er det tankernes billede af, hvordan verden forholder sig eller er du kommet så langt på din rejse, at du har erkendt,... Continue Reading →
Fianna gør brug af tarotkort, betror hun mig og eftersom hun er forankret i den keltiske retning, og følger en åre i sit blod, der er levende og stærk, har hun valgt nogle Druide kort som sine personlige. Da vi mødes i skoven en tidlig morgenstund, hvor vi ser solen danse mellem træerne, hører fuglene... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 