Sorgens bro

“Der er bare ingen ord” siger jeg til Tranen, som står i det mørke vandhul. ”Kun en dyb sorg i hjertet. Hvordan skal jeg dog beskrive den?” ”Ved at sætte ord på” svarer han nøgtern, mens han på ét ben holder øje med noget i vandet. Jeg bliver tavs, lader sorgen skylle igennem mig som... Continue Reading →

Sangen i hjertet

Hvad nu hvis jeg bakkede mig selv, op helt og aldeles? Viftede tanker om “forkert” væk som fluer på en varm sommerdag og troede fuldt, fast og kærligt på mine egne dybe impulser? Hvis jeg ikke tvivlede på mig selv og min egen kraft, men i stedet og helt uden tøven gik med det, der... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑