Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
Der er dage foran ilden i pejsen, hvor rejsende kvinder hviler ud, nætter med urolig søvn og stormvejr, som hyler i huset. Hvor rejsen ned at trappen og ind i køkkenet er nok. Hun skænker kaffe, men siger ikke noget, for hun ved at den slags dage kalder på indre næring og ro. I dag... Continue Reading →
Han svæver over huset ved daggry og kalder med sit skrig. Uglen svarer. Jeg registrerer men lægger oplevelsen i skuffen med drømme. Søvnen hænger ved og vil ikke slippe, det er den tid på året og hvile er en fast bestanddel på menuen. Jeg synker tilbage og lader mig fragte. Da jeg vågner igen, er... Continue Reading →
Hver morgen starter man forfra og møder det tomme papir. Det er en tillidserklæring at åbne skrivebogen, børste tankestøv bort og skrive sig ind. Men inden jeg skriver, har jeg gået tur og mærket energien, fornemmet luften og sanset jorden. Jeg har hilst på fuglene og set spor af nattens dyr. Det skete denne morgen... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 