Drรธmmetid, siger fisken og svinger med halen, drejer rundt og forsvinder. Jeg stรฅr i strandkanten med ansigtet mod havet og himlen i vest. En dyb vejrtrรฆkning, jeg mรฆrker forbindelsen til kroppen, trรฆtheden og den hรฆse stemme fra hende, som stritter imod. Hun vil kรฆmpe til det sidste, jeg fortรฆller hende, at hun er en gave,... Continue Reading →
Sรฅ meget godt i vente
Efter mรธdet med Cleena, kaffe og solar plexus kager gรฅr Fleur og jeg en rask tur i skoven, inden vi vender hjem. Budskabet lader jeg simre, jeg har altid troet, at det var havet, som rummede mine svar. Nu hvisker noget i mig, at svaret er mangfoldigt og at skoven har sit at sige. Skoven,... Continue Reading →