Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
En hemmelig bog for fortællersker? Jeg kan ikke tro mine egne ører. Med et er det som at befinde sig i en drøm med mystiske detaljer, der alle drejer sig om en ting. At finde skatten. Det morsomme er, at vi ikke ledte efter noget og blot lod os føre af landskabet. Skiltet, der førte... Continue Reading →
Landskabet sluger os. Elva fører bilen sikkert gennem sving og kurver, som havde hun ikke bestilt andet. Hun nyder tydeligvis at køre. Selv sidder jeg på passagersædet og indtager synet af bølgende marker, grønne enge, får, køer og stengærder. Vilde blomster danser i grøftekanten, de røde valmuer har fået selskab af cikorie med sine klare... Continue Reading →
Så detaljeret er drømmen, at jeg opdager det sent. Det er bare en drøm. Vores møde og de søde detaljer, vores elskov, maden og vinen. Skibet på det åbne hav. Den blå himmel. Det var så let og så naturligt, at det gør ondt at vågne og opdage, at det aldrig rigtigt skete. Kun i... Continue Reading →
Let regn falder, da jeg lidt i 6 går ud af havelågen og gennem klitterne ud til havet. Det var varmt i går, men nu har et skydække lagt sig til rette og luften er kølig på en behagelig måde. Jeg smider min badekåbe i sandet og går ud i bølgerne, hvor jeg lader mig... Continue Reading →
Samme nat drømmer jeg om uglen. Bortset fra at det ikke er en drøm. Jeg står op midt om natten og går målrettet hen til vinduet, som står på klem. Nu åbner jeg det helt og natteluften strømmer ind. En blød brise af blomsterduft og hav. Et kys af hyben. Og en lyd. Det må... Continue Reading →
”Nogle gange må man gå fra det dårlige humør.” Nellie dukker op på stranden, da jeg nøgen træder ud af det kølige havvand og fisker mit håndklæde fra sandet. Det er en kølig morgen, sommeren er forsvundet og vejret minder om efterår. Jeg har gåsehud og skynder mig at komme i badekåben. ”Er du i... Continue Reading →
Når man skriver rejsedagbog og lytter til sjælen, begiver man sig på en inderlig rejse. Et eventyr. Det eventyr har mange farver. Uanset, hvad man beslutter sig for, kan man ikke undgå regnvejrsdage og dage, hvor man går i modvind. Det findes ikke uden. Eventyret. Jeg har sovet dårligt og vågner brat sidst på natten.... Continue Reading →
Der er dage, hvor det blæser op og hvor vinden rusker i sjælen. Der er nætter, hvor man vågner og hører grene banke på vinduet. Nogen er derude. Jeg står op og trækker gardinet til side, søvndrukken og alligevel vågen. Lyset er ikke til at tage fejl af. Det er fuldmåne og huset kaster sin... Continue Reading →
Først senere går det op for os, at Caitríona er forsvundet. Hun dukker ikke op til morgenmaden og da Elva og jeg går i køkkenet for at diske op med lidt frokost, slår det os. Vi har ikke set Caitríona i dag. Elva løber ud af køkkenet og op af trappen for at tjekke Døren... Continue Reading →
Det småregner og denne morgen går jeg alene til havet for at bade. Skyerne hænger tungt over landskabet, dovne drypper de dråber. Mine klipklapper laver deres lyd, mens jeg går gennem klitterne. Hybenroserne dufter skønt. Det er en sanselig morgen, men køligere end det har været længe. Jeg er alene, hverken Elva eller Caitríona er... Continue Reading →
