Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Kan man gå direkte ind på en linje og bede om historiemedicin? Kan man træde ind i disen på en tidlig morgen og kalde på det indre forår, der lader vente på sig? Kan man bede om hjælp og påkalde sig en fortælling, der handler om at finde håb? Kan man tale med en tyr... Continue Reading →
Blegt lys, sol gennem tynde skyer, let frost og skarp vind. En ravn flyver forbi. Jeg hører hende, før jeg ser hende. Et kald, som en klokke i mit indre. Er du vågen? Er du klar? Hun jubler i sin lyd og kalder på stille fejring. En vej har åbnet sig, den er blevet gjort... Continue Reading →
I Skrivelys regi tilbyder jeg dig i foråret 2026 to intuitive skrivekurser til favorabel pris. Det er en unik lejlighed for dig, som er nysgerrig på intuitiv skrivning og samtidig gerne vil lære mere om enten skovens eller vandets univers. Skrivelys kurserne kører kun 3-4 måneder af gangen. Du vælger selv dit starttidspunkt (i den... Continue Reading →
Skrivelys er en hyldest til mit eget skrivelys, det lys, der altid brænder. Det er håbet, inspirationen og det, der sker, når jeg er i kontakt med energien. Lyset brænder, lyser rummet op, kaster skygger. Lyset danser og når jeg tænder det, tænder jeg for min forbindelse til min skaberkraft, kærlighed og det magiske univers.... Continue Reading →
Det velkendte rhhåå, en sten falder fra min sjæl. Dump lyd høres, da sten rammer vandet. Plask. Det er en god lyd, en af dem, der får læberne til at vibrere. Et smil formes, da ravnen rammer min sfære som sten ramte vand. Hun kommer med foråret, glidende over himlen med sine karakteristiske vingeslag. En... Continue Reading →
“Man skal da ikke skynde sig i marts” siger hind, hun står på stien foran mig. I krattet ses bregner og nyt græs, der har fundet vej gennem mulden. ”Hvis man da overhovedet skal skynde sig?” ”Det skal man vel nogle gange. Du har da også brug for at flygte og gemme dig bort?” ”Tja,... Continue Reading →
Det virker, når jeg virker og jeg har ikke virket i et stykke tid. Det har været halvhjertet, et forsøg på at få gang i en ild, der ikke rigtig ville brænde. Den blev ved med at gå ud. Enten slukkede jeg den selv, fordi jeg var for træt til at kæmpe eller også blev... Continue Reading →
And so it is, siger en kvinde, som ligner en bjørn. Hendes rødbrune hår som en tyk krans om hovedet, de årvågne øjne og måden, hun bevæger sig på. Hun trasker gennem tung sne med langsomme bevægelser, hun skynder sig ikke, men hun kommer min vej. Jeg står som forstenet, i min varme vinterfrakke fryser... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 