Håb i turkis

Det skete i de dage i begyndelsen af april, at Brónach og jeg fik en invitation som vi tog imod. Hvorfor os begge to? Og hvorfor nu? Det melder historien ikke noget om, ikke umiddelbart, men en tidlig morgen, hvor frosten lå som ædelkrystal over landskabet og solen rejste sig på himlen, fik jeg en... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑