โMรธd det med venlighedโ siger fuglen, der dukker op i min drรธm. Det er tรฆt pรฅ daggry og jeg slรฅr รธjnene op. Han er der stadig. Gรฆrdesmutte siddende pรฅ den nederste gren i Brรณnachs รฆbletrรฆ. Det er vinter, nรธgne grene danner et karakteristisk mรธnster og trรฆet er smukkere end nogensinde fรธr. I al sin enkelthed.... Continue Reading →
En venlig mand
Jeg tager de fรธrste skridt og sรฅ de nรฆste. Sollyset sniger sig ind mellem trรฆerne og skygger danser. En kvinde begiver sig pรฅ vej. Den ukendte frรฆnde er forsvundet, men hendes ord bobler i mit blod. โStol pรฅ din indre stemme. Lad aldrig mere tvivlen indfange dig og gรธre dig svag. Du er stรฆrkere end... Continue Reading →