Hvis du vil skrive med mig

og er draget af mit univers, hvis din skrivelรฆngsel kalder, sรฅ tag et kig pรฅ mine intuitive skrivekurser og skriveworkshops og kom med, sรฆt din indre fortรฆllerske fri. Du รธver dig pรฅ at lytte til din indre stemme, du lรฆrer at skrive fra sjรฆl og hjerte. Alle mine skrivekurser og workshops er for kvinder med... Continue Reading →

Eidheanns Bog

Efter fuldmรฅne kommer stormen, sรฅ lรฆgger den sig igen. Stormen. Pรฅ stranden ligger tusind skatte af sten, muslingeskaller og tang. Jeg finder rav i morgenlyset glรธdende som en sol. Jeg taler med en mรฅge. Lyset er vรฅgent nu, bag mig har dagen rejst sig fra natten og bader kysten i et blรธdt skรฆr. Kontraster danser... Continue Reading →

Lรฆngslens fuldmรฅne

Nogle gange er ord ubeskrivelige i sig selv. Sรฅdan er det under februars fuldmรฅne. Jeg smiler, da jeg gรฅr ud i natten, ud i klitterne og ser hende sejle pรฅ februars himmelhav. Jeg skulle have allieret mig med Brรณnach fortรฆller jeg mig selv, men Uglen siger noget andet. โ€Du er prรฆcist, hvor du skal vรฆre... Continue Reading →

Mudderdans

โ€Hvad laver du dog Brรณnach, hรธrer jeg mig selv udbryde, min stemme et hav af forundring og latter. Vi var pรฅ stranden, Fleur og jeg og gik i nordlig retning i dag. Sรฅ kom vi til vejen, der fรธrer op til Brรณnachs hus og vi drejede af som vidste vi, at det var her, vi... Continue Reading →

Svรธbt i dis

Nรฆste morgen er tรฅget, kulde mรธder varme som vinteren mรธdte forรฅr ved Imbolc. Under jorden. Nu danser disen over vintermarker og naturen er stille i det mellemrum, der holder dagen i dag. Jeg vรฅgner veludhvilet og dog er vintertrรฆtheden markant. Det stille flow smyger sig langs vรฆgge og gulve, Fleur rejser sig og gรธr kroppen... Continue Reading →

Havet i drรฅben

Jeg รฅbner min skrivebog for at lytte til alt det, der bรธlger i mig. Efter morgentur til havet, hvor bรธlgerne slog mod land og himlen var grรฅ, gravid med regn og klar til at fรธde. Dansende dis over landskabet bag mig, klitterne, huset med lysende รธjne og en varm favn. Ventende tรฅlmodigt pรฅ, at vi... Continue Reading →

Retning mod havet

Nogle gange bliver ordene vรฆk. Men helt vรฆk er de aldrig, de danser i disen og bevรฆger sig under overfladen. Hvorfor? spรธrger du og vil sรฅ gerne vide. Du gรฅr til dem, du forventer har et svar. Men ser du, dine svar kan kun du finde. Dine svar bor i dig selv. Under overfladen sammen... Continue Reading →

ร˜rnefjer

Lyset er en tรธvende sang, en stemme, der skal finde sit leje. Mรธrket har sorte tangenter. Selv befinder jeg mig et sted midt imellem. Jeg vรฅgner tidligt og ligger lidt i mรธrket, i fodenden snorker Fleur. Uden at kigge pรฅ uret pรฅ mit natbord, ved jeg at det er for tidligt at stรฅ op. Jeg... Continue Reading →

Hรฅbets te

Jeg banker pรฅ Brรณnachs dรธr og da hun รฅbner, flyver jeg ind med en sรฅdan kraft, at jeg nรฆsten vรฆlter os begge. Hun bliver ikke sur, tvรฆrtimod, hun trรฆkker pรฅ smilebรฅndet, giver mig et knus og gรธr tegn til, at vi gรฅr i kรธkkenet. Hun har brygget en kande af hรฅbets te, en sรฆrlig te,... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑