Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
De første dage af juli er en kølig affære. Jeg afbryder mine morgenbade, tager regnjakke på og går tur langs havet mod syd. En halv time ud, en halv time tilbage. Over mig svæver mågerne og små skrig af fryd rammer sandet. Småsten ruller, latter rumler. Eller er det torden? Fleur nyder at løbe til... Continue Reading →
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
Lyset er vendt og jeg gør to nye ting, som begge er gamle. Jeg genoptager mine morgenbade og jeg begynder at læse i min rejsedag fra sidste år, hvor jeg boede på Pensionatet. Hvor Oonagh var månedslærer i juni og hvor vi spiste ildbrød efter Sommersolhverv siddende på terrassen, som var vores sommersted. Spisestuen var... Continue Reading →
Det bliver Sommersolhverv og jeg fejrer alene. Allerede her er jeg nødt til at korrigere, for jeg er ikke alene. Jeg deler hus og liv med min hund Fleur. Og paradoksalt nok er det oftest, når jeg er allermest alene, set fra det ydre, at jeg slet ikke er det. Den tankegang er så snæver,... Continue Reading →
Der er køer på markerne lidt nede af vejen til højre. Her snor vejen sig, køerne græsser lige inden svinget. ”Snoningen” siger den sjove stemme i mig. Det er hende, som har let til latter og som elsker ordspil. Vrøvlevers kommer ofte fra hjertet, påstår hun og klukler som en høne, der har lagt et... Continue Reading →
Det sker på det tidspunkt, at jeg vågner op i sommeren. Selvom vejret er tvivlsomt og vinden kold, hører jeg hendes stemme. Vi er ude og gå morgentur, Fleur og jeg og noget bringer os rundt op huset, op af stien og ud på landevejen. Der står hun med sine venner, gule ansigter med hvidt... Continue Reading →
Det er her fortællingen tager en drejning, selvom det kan synes som om, at den bare går i ring og nu er vendt tilbage. Til udgangspunktet. Fleur og jeg alene i Huset ved Havet. Elva, der kom som en vind og som nu er på vej ud i verdenen med sin tevogn. Indrømmet, jeg kunne... Continue Reading →
”Hvad nu hvis du ikke har gjort noget galt. Som i overhovedet? Vi sidder ved bordet i køkkenet, morgenen byder på regn og solsortesang. Gennem det åbne vindue kan vi høre dråber og skønne triller. Han er en kyndig sanger, solsorten, en virtuos. Det dæmpede lys, det bløde skær gør øjne og hjerte godt. Jeg... Continue Reading →
Dage med ustadigt majvejr følger. Det er et forunderligt skue og umuligt at forudsige. Men jeg opdager, at jeg er faldet på plads et sted i mig selv, jeg føler mig fri ved blot at betragte. Tid i haven bagved huset, tid på terrassen med udsigt til klitter og hav. Løbe ind i tørvejr, når... Continue Reading →
«Eidheann, er du her? Eidheann”? Jeg hører hende kalde, stemmen bæres af vinden. Vinden som har raset i dagevis, mens solen bager fra næsten skyfri himmel. Alt der var vådt, er blevet tørt. Men på stranden går alt som det plejer, vi går her i hvert fald. Fleur og jeg. Der er fralandsvind og bag... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 