Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
De kommende dage tager vi den med ro, Fleur og jeg. Vi kan lege, at vi holder vinterferie, siger jeg til hende. Om eftermiddagen tager vi på udflugt, James kører i nye retninger og vi udforsker det stadig sovende februarlandskab. Men noget er sket, for i grøftekanter, haver og hegn danser vintergæk og erantis. Det... Continue Reading →
Jeg øver mig på at være nærværende fra første færd ud. På morgenturen ud, ikke blive oppe i hovedet på ridt med løbske tanker. Træde faste skridt, sætte spor i klitter og sand. Følge efter Fleur som med dansende bevægelser kaster sig ud i livet. Det er tåget, træerne bag mig er udviskede silhuetter i... Continue Reading →
Det dæmrer, da jeg ved daggry går tur med Fleur langs stranden. Det dæmrer og månen synker stille i horisonten, den har gjort sit job og giver nu langsomt slip på lyset. En bid er forsvundet. Fleur løber glad foran mig, siksakker ind og ud mellem vand og sand og nyder hvert øjeblik. Det dæmrer,... Continue Reading →
Juleaftensdag. For tre dage siden. Jeg smiler, da jeg læser i min rejsedagbog og med nybegynderens undren tegner de streger, der skal blive et symbol på min nye ven. Et nyt kapitel på min forunderlige rejse. Jeg har gået en frisk tur langs havet og er blevet blæst igennem. Jeg har givet alt mit bøvl... Continue Reading →
Jeg læser i bogen, mens jeg drikker min kaffe og spiser min mad. At skabe et magisk rum står der med snørklede bogstaver på omslaget, hvor en kronhjort toner frem mellem to birketræer. Forfatterens navn kan jeg ikke finde. Hvem har mon skrevet den lille bog? Måske betyder det ikke så meget? For er det... Continue Reading →
Storm ved Vintersolhverv. Jeg vågner til lyden af rasende hav og vind, der hyler i huset. Kulden sniger sig ind gennem vinduet bag gardinet, jeg har trukket dynen helt op over næsen og har ikke travlt med at stå op. Det er mørkt endnu, men snart kommer lyset. Det sparsomme lys, der kæmper sig vej... Continue Reading →
Hun bringer mig en dampende varm kop te og et stykke julekage på en tallerken. ”Jeg hedder Poppy” siger hun, ”og som du sikkert har gættet, er det min café. Du var heldig, for jeg går på juleferie i aften.” ”Jeg hedder Eidheann” svarer jeg og drikker forsigtigt af den varme te. Den er stærk... Continue Reading →
Landskabet ligner til forveksling det landskab, der omkransede pensionatet. Vejene er snoede, der er stengærder og diger, våde marker og vintertræer formet af vind og vejr. Forsigtigt kører jeg igennem hårnålesving og bemærker at der er huse med røg i skorstenen og lys i vinduerne. Sporadisk strøet ud langs landevejen, små bondehuse med stråtag og... Continue Reading →
Det er mørkt, da jeg vågner. De sidste dage inden Vintersolhverv byder på tunge skyer og regn. Jeg sidder i køkkenet foran brændeovnen med min kaffe og morgenmad. Et enkelt stearinlys brænder. Det er for alvor gået op for mig, at jeg er alene og at jeg sandsynligvis kommer til at tilbringe juledagene i mit... Continue Reading →
En gæst er ankommet, mit hjerte hopper af forventning og glæde. Jeg skrev noget i min rejsedagbog om eneboer med måde og erkender, at jeg savner Pensionatets liv og måden vi var sammen hver for sig på. Åh Elva, hvad ville jeg ikke give for at kaste mig i dine arme, at høre dig le... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 