Hvor lykken overvintrer

Pรฅ et tidspunkt mรฅ du spรธrge om hjรฆlp. Du klarer det ikke alene. Og sรฅ tror de fleste, at det handler om at involvere andre mennesker og spรธrge dem til rรฅds. Du fรฅr deres syn pรฅ sagen. Nogle pรฅstรฅr, at de ved bedre end dig. De er hurtige til at rรฅdgive, de behรธver end ikke... Continue Reading →

Ilden og den kolde mรฅne

Din intention skal have lov til at slรฅ rod. Skynd dig ikke, forvent ikke et for hurtigt resultat. Det er efter lukketid i Peregrinas Cafรฉ, men vi gรฅr ikke hjem. I baglokalet har Caoilinn dรฆkket bord, mens jeg rydder det sidste op ude i cafรฉlokalet. Der mangler en bog pรฅ det vakkelvorne bord. Jeg kigger... Continue Reading →

Nรธglen

โ€Hvis du finder en nรธgle, finder du hรฅbโ€ siger uglen i egetrรฆet. โ€Leder jeg da efter en nรธgle?โ€ spรธrger jeg og stopper op foran det krogende trรฆ i natten. Mine รธjne har vรฆnnet sig til mรธrket og jeg fรธler mig lidt som uglen. Bortset fra, at hun har vinger, hun kan lette og flyve lydlรธst... Continue Reading →

Fortรฆllersken og hendes hemmelighed

Hvad hvis det vigtigste arbejde i dit liv ikke er noget, du jager, men noget du afdรฆkker i naturligt tempo, skrivende og lyttende? Hvad hvis dit eget nรฆrvรฆr er det stรธrste, du kan skรฆnke verden og dig selv. Venligt, รฆrligt og med kรฆrlighed til processen og din vej. Fortรฆllersken er en รฅnd, en del af... Continue Reading →

En del af hemmeligheden

Dagene gรฅr og november bliver รฆldre. Lyset forsvinder tidligt, tusmรธrket sniger sig rundt i Fjordbys gader og der er lys i Peregrinas Cafรฉ. I det store vindue ud mod gaden bor en lyskรฆde i nedfaldne blade. Midt i vinduet ligger en enkel bog med brunt lรฆdercover og ovenpรฅ ligger en fyldepen. De sรฆdvanlige lamper er... Continue Reading →

Tyve bรธger og en intention

Det er morgen. Det er mรธrkt. En del af mig sover endnu og dรธsigheden danser. Pรฅ dynen, i rummet, hvor vi sover, Fleur og jeg. Men da jeg sรธvnigt lรธfter pรฅ gardinet og rejser mig lidt, sรฅ jeg kan kigge ud, ser jeg himlen rรธdme bag trรฆerne. Daggry. Det strรฆkker sig dovent og, bilder jeg... Continue Reading →

Dit magiske rum og en skriverejse

Det er efterรฅr, vi er midt i september og inden lรฆnge er det Efterรฅrsjรฆvndรธgn. Mรธrket vokser og ligesรฅ stille vender vi os indad med stรธrre fokus pรฅ det indre rum. Og det er lettere, nรฅr lyset gradvist forsvinder. Hvis vi forbinder os til den naturlige cyklus, er det faktisk slet ikke svรฆrt. Tvรฆrtimod. Det er... Continue Reading →

Duften

Det er duften, der gรธr det. Duften, der smyger sig langs markerne og smiler i solsikkens skรฆr. En duft af bรฅl og frisk luft, mรธdet mellem sommer og efterรฅr. Den blรธde duft af august, den lidt skarpere smag af september. Jeg smiler og mine skridt er lette, da vi gรฅr vores sรฆdvanlige morgentur. Snart bor... Continue Reading →

Fornyet tillid

Min intention bรฆrer frugt over tid, mens jeg mรฅ bรฆre over med mig selv. Det er her, tรฅlmodigheden kommer i spil. Vi tror ofte, at der er tale om tรฅlmodighed med tid og situationer, men ofte er det os selv, som har brug for den gode tรฅlmodighed. Den, der ikke dรธmmer, men hele tiden blidt... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑