Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Hun har stået på klippen længe. Helt ude på kanten. Med vindblæst hår, dramatisk himmel, kæmpe bølger mod hendes kyst. Så blev hun blæst tilbage og forsvandt. Der gik et døgn, måske lidt længere. Hun var tilbage på et gammelt sted. Det kan du ikke se, hvis dit blik er fæstet på klippekanten og den... Continue Reading →
Det er ikke altid lange fortællinger. Nogle gange er det få ord. Vi kalder dem trædestene i fortællerskens univers, de er små lanterner i mørket. Nogle gange springer en gnist fra et bål, man troede var gået ud. Der er rester af liv i kompostbunken. Tag ikke fejl af det. Det, der var, er i... Continue Reading →
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder. Du lærer om årshjul, årstider, energi og fejringer gennem direkte erfaring og egne fortællinger. Nye deltagere 1. september 2026
”Glem ikke boblen”, siger laksen og kamille nikker. Nu er hun i teen, jeg drikker, i sommer stod på hun på en eng. Hun er en af de planter, som har solens kraft med sig, hun skænker dig ro og regeneration. Laksen i søen, kamille på engen, kvinde i kold vintervind. Senere, det er søndag,... Continue Reading →
Fortællerskens Årshjul - Cyklisk skriveforløb - Nye deltagere starter den 1. december 2025 - sidste måned med jubilæumsrabat
Jeg fortæller Brónach om mit rendezvous med Muireann. Vi går en tur langs stranden, Fleur løber omkring, hiver tang op på land, graver i sand, den slags lækkerier. Leg er livet, synes hun at sige, hvorfor er det så svært at forstå? Måske fordi du spørger det forkerte sted? Et sted, hvor leg er for... Continue Reading →
”Kom ind Eidheann. Jeg har set dig!” Stemmen er en østenvind af drilsk kvindekraft. Den blander sig med regnen og sender dråber min vej. Direkte ind i ansigtet, jeg kniber øjnene sammen og smager på et par, som har lagt sig på overlæben. Mine varer bliver våde, jeg ignorerer stemmen og åbner bagklappen på bilen,... Continue Reading →
Jeg giver mig tid i skumringslys, dagen kommer langsomt som et suk fra dybet. Rejser sig stille, ingen hastværk, let dis slører udsynet og fugt trænger sig på. Skiftet er markant. De sidste rester af sommer tages af vinden, der puster sig op i vest. Tid. Skumring. Daggry. En rejsedagbog med læderomslag og sider med... Continue Reading →
Uglen kalder ved Efterårsjævndøgn, så bliver hun stille. Trækker sig tilbage til natteskoven og lader mig simre med det, hun efterlod. Senere mødes vi igen. Brónach inviterer til ceremoni ved Efterårsjævndøgn og siger henkastet, at jeg jo kan invitere to af mine bekendtskaber fra Allesteds Cirkel. Så vi er fire i cirklen. Eller fem for... Continue Reading →
Tæt på fuldmåne falder søvnen på gulvet og bliver til små skår af glæde. Det er en forunderlig oplevelse. Jeg plejer at være irriteret, når det sker, jeg har brug for min søvn og det har ofte været mit fokus. Manglen på samme. Denne gang sker noget andet, jeg rejser mig op i sengen, letter... Continue Reading →
