Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
And so it is, siger en kvinde, som ligner en bjørn. Hendes rødbrune hår som en tyk krans om hovedet, de årvågne øjne og måden, hun bevæger sig på. Hun trasker gennem tung sne med langsomme bevægelser, hun skynder sig ikke, men hun kommer min vej. Jeg står som forstenet, i min varme vinterfrakke fryser... Continue Reading →
Så sker et sted på rejsen at du møder den gamle laks. Et landskab åbner sig, du får øje på søen bag sivene. Solen skinner i øjnene, det skarpe vinterlys, fortæller at dagen er blevet større. Bare lidt, et skridt af gangen og nu står du her foran søen, hvor den gamle laks bor. Bradan... Continue Reading →
På et tidspunkt må du spørge om hjælp. Du klarer det ikke alene. Og så tror de fleste, at det handler om at involvere andre mennesker og spørge dem til råds. Du får deres syn på sagen. Nogle påstår, at de ved bedre end dig. De er hurtige til at rådgive, de behøver end ikke... Continue Reading →
“There is no greater agony than bearing an untold story inside you”– Maya Angelou – I dag bærer vinden skyerne bort, der er bevægelse i landskabet. Lyset falder ind som en tone gennem mørket og musikken er som balsam for min sjæl. Det lys, de toner, den sang. Energien er en anden end i går.... Continue Reading →
Glem alt om det ydre og hvordan de siger, at verden er. Glem alt om konkurrence. Natten var mørk og søvnen tyk og god. Jeg havde ingen drømme, jeg kan huske, da jeg står op i mørke og tænder min natlampe for at se, at klokken er syv. Det er søndag og dagen er fuld... Continue Reading →
Din intention skal have lov til at slå rod. Skynd dig ikke, forvent ikke et for hurtigt resultat. Det er efter lukketid i Peregrinas Café, men vi går ikke hjem. I baglokalet har Caoilinn dækket bord, mens jeg rydder det sidste op ude i cafélokalet. Der mangler en bog på det vakkelvorne bord. Jeg kigger... Continue Reading →
Hvad hvis det vigtigste arbejde i dit liv ikke er noget, du jager, men noget du afdækker i naturligt tempo, skrivende og lyttende? Hvad hvis dit eget nærvær er det største, du kan skænke verden og dig selv. Venligt, ærligt og med kærlighed til processen og din vej. Fortællersken er en ånd, en del af... Continue Reading →
Vi mødes som regel udenfor og hengiver os til vejret og forårets lune. I dag byder april på kold østenvind og sporadiske regndråber. Til forret. Senere kommer solen. Måske. Uanset hvad færdes vi helst i naturen, men Aislinn har inviteret mig til kaffe på en cafe, som efter sigende ikke ligger så langt fra Pensionatet... Continue Reading →
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom... Continue Reading →
Hun trives i skyggen og bag de store træer. Sjældent har hun behov for at råbe højt eller færdes i flok. Hendes pen er stærk og hendes stemme har dybe rødder. Hun er ravn og hun er ugle. Hun kan anderledes fortællinger om livet og det, der bor under overfladen. Dybet skræmmer hende ikke, det... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 