Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
De kommende dage tager vi den med ro, Fleur og jeg. Vi kan lege, at vi holder vinterferie, siger jeg til hende. Om eftermiddagen tager vi på udflugt, James kører i nye retninger og vi udforsker det stadig sovende februarlandskab. Men noget er sket, for i grøftekanter, haver og hegn danser vintergæk og erantis. Det... Continue Reading →
Det har regnet gennem natten, i vågne øjeblikke lyttede jeg til dråbernes sang. Det er en beroligende lyd, den og så Fleurs lette snorken i fodenden af min seng. Huset er stille, havet holder øje med det, et roligt øje i den dybe nat. Jeg tænker på Freyja, da jeg står op og lægger brænde... Continue Reading →
Da jeg står op næste morgen er Freyja allerede oppe. Jeg finder hende i køkkenet, hvor hun har sat kaffe over og er ved at skære brød. Søndag er en hellig dag, lyset kommer stille og en ny dag finder vej. Freyjas rygsæk står i gangen og jeg er klar over, at hun er ved... Continue Reading →
Jeg vågner tidligt, det er stadig mørkt. Uret på natbordet siger 6:10. Stille, hvisker jeg til Fleur og vi forlader soveværelset efter jeg har taget tøj på. Morgenturen ud, den skal vi gå alene, fortæller jeg hunden og hun protesterer ikke. Vi lister ud af hoveddøren og ud i mørket, der er begyndt at skille... Continue Reading →
Eftersom du ikke har ordet, bliver det som i drømmen. Du vil finde dem i landskabet. Muireanns ord lyder i mit hoved, da jeg med kortet i hånden trasker hjem. Fleur løber som altid i forvejen, den fødte stifinder. Kortet fandt hun også. Det forestiller en kvinde i tusmørke. Hun har langt lyst hår og... Continue Reading →
Det er en af de morgener, hvor jeg føler mig hudløs. Dem har jeg lært at ære. De kommer fra tid til anden og der behøver ikke at være en grund. Da jeg boede på Pensionatet, kunne man erklære blidedag på dage som denne. Det behøver jeg ikke nu. Og dog. ”Blidedag” siger jeg til... Continue Reading →
Samme nat drømmer jeg om hende. En kvinde iklædt sort kåbe med sommerfugle og blomster i spraglede farver. En kvinde med gråt hår, der blæser vildt i vinden og øjne som ravnens. Sorte som natten. Hun ser ind i mig og læser mig i sin krystalkugle. Smiler underfundigt og ryster på hovedet. Hvad har hun... Continue Reading →
Det ærgrer mig, men hun har antændt noget i mig, Muireann. Pludselig ser jeg hende som en trickster, der har i sinde at ryste status quo. Hun kastede snøren ud og ville have, at jeg skulle bide på, men jeg afværgede hende i første omgang. Det kostede al min vilje. Nysgerrig er jeg, men jeg... Continue Reading →
Med suppe i maven og en god følelse af styrke forlader jeg caféen efter at have betalt og sagt farvel til Poppy. Med Fleur i snor går jeg over torvet og sætter kurs mod Muireann Brighs boghandel. Klokken bimler højlydt, da jeg åbner døren, duft af kaffe og røgelse bølger mig i møde. Jeg er... Continue Reading →
Muireann Brigh sidder ved et bord i caféen. Jeg får straks øje på hende, da Fleur og jeg træder ind af døren. Der er flere gæster i caféen, det er frokosttid, caféen summer af stemmer, klirrende kopper og kaffeduft. Muireann kigger op fra sin bog og får øje på mig, hun vinker og jeg går... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 