Månerester og iskold vind

Månerester og iskold vind. Fleur og jeg går tur ved havet på februars første dag. Det er morgen, som altid traver vi en tur efter morgenmaden. Vi forlader den varme ild i køkkenet og går ud i vejret. Vinter, februar er kommet, det er Imbolc og ofte det koldeste tidspunkt på året. Men under jorden... Continue Reading →

Magisk uvished

Lyset er en tøvende sang, en stemme, der skal finde sit leje. Mørket er sorte tangenter, kontrasten, dagen er en diset drøm. Jeg vågner tidligt og ligger lidt i mørket, i fodenden snorker Fleur. Uden at kigge på uret på mit natbord, ved jeg at det er for tidligt at stå op. Jeg gør det... Continue Reading →

Tærskelvogteren

Apropos frænder, så skal man ikke kimse af solsorten. Den tilsyneladende helt almindelige fugl, som man ofte møder i sin have eller på villaveje i provinsen. Jeg så ham ofte ved æbletræet i haven på Pensionatet, men måske er han fløjet med gennem tid og rum, for han kommer ofte til syne udenfor køkkenvinduet. Jeg... Continue Reading →

Kronhjorten

Næste formiddag gør Fleur og jeg noget nyt. Vi går en anden tur. I stedet for at gå ud i klitterne og ende på stranden, følger vi stien på bagsiden af huset og går ud mod landevejen. Her er Fleur i snor, jeg har stor respekt for både trafik og det dyreliv, der er i... Continue Reading →

Det jeg ikke drømte om

”De første uger af januar er ikke meget anderledes end de sidste i december, men nu er julelysene forsvundet og mørket ånder frit. Energien er langsom.” Sådan skrev jeg i min rejsedagbog for præcis et år siden og på januars anden dag sidder jeg foran brændeovnen i køkkenet med Fleur ved mine fødder og læser... Continue Reading →

Skrivning, håb og historiemedicin

Skrivning er ikke bare. Pennen er vores sværd, ordene vores transportmiddel og gennem skriverejsen kan vi få kontakt til dybe steder i os selv, hvor energien var stagneret. Her kan vi skrive os ind og opløse gamle blokeringer gennem ord og fortællinger. Fortællingens kraft er stor og undervejs bliver vi skænket historiemedicin, som lindrer og... Continue Reading →

Ravnekaldet

Det sker som regel, når jeg mindst af alt venter det. Når jeg føler mig tørlagt og går ud blot for at gå. Som jeg gjorde det i går, dagen, hvor jeg så månen på pastelmorgenhimmel og solen stå op i øst. Dagen, hvor jeg tegnede en valmue i min skrivebog, fordi valmuen var min... Continue Reading →

Fortællersken Den Indre Rejse

I efteråret 2023 lancerede jeg Fortællersken Den Indre Rejse skrivekurset, som har fokus på historiemedicin og det første hold skriver på sidste kapitel nu. Det har været en fin og forunderlig skriverejse og alle uden undtagelse har meldt tilbage og givet udtryk for deres glæde og taknemmelighed over de fine fortællinger og historiemedicinen, der er opstået i vores midte. Det... Continue Reading →

Skriv din egen historiemedicin

FORTÆLLERSKEN DEN INDRE REJSEOnline skrivekursus for kvinder5. januar 2024Varighed: 4 måneder Fortællersken Den Indre Rejse er et intuitiv skrivekursus til dig, der ønsker at skrive intuitivt og bruge fortællinger som guider på din indre rejse. Du får en introduktion til intuitiv skrivning og rejser ind i et magiske univers af ord og fortællinger. Du skriver... Continue Reading →

Scener fra en rejsedagbog (Each)

Each er et væsen i bevægelse. Hun træder ind i min sfære på en frossen morgen i december. ”Det er tid” proklamerer hun, ”smerten kommer fordi du ikke har sluppet grebet om det, der var. Fortidens spøgelser klinger sig til håbet om, at du bliver her, de hænger i med meget lange negle. Negle på... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑