Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
På augusts sidste dag går jeg ud af havelågen kl. 6 og bevæger mig gennem klitterne ned til havet. Jeg hilser på hyben og på den måge, som følger mig på vej. Jeg mindes Mågekvinden, som jeg mødte i begyndelsen af august. Aoileann. Jeg husker hendes te og hybenkage, den særlige te som skænkede mig... Continue Reading →
For anden gang i august er det fuldmåne. Jeg går ud i haven inden sengetid med min plaid svøbt omkring mig og i gummistøvler, for græsset er vådt. Her står jeg under æbletræet og ser hende svæve gennem skyerne i diset lys. Månen. Fugtige skygger rækker ud fra buskadset og et sted i nærheden kan... Continue Reading →
I de sidste dage af august danser disen om morgenen, men jeg går ikke til engen. Jeg har taget afsked med Gwyneira og er taknemmelig for hendes bryg og gode råd. Nu må jeg lære at gå vejen selv. Roens vej. Slå koldt vand i blodet, som man siger og lytte indad, i stedet for... Continue Reading →
I de sidste dage af august kryber efteråret nærmere. Det sniger sig ind over stengærdet fra marken og bevæger sig ud af landevejen. Luften er tyk af fugt og lugten anderledes. Markerne er høstede nu, halmballer tårner op som huse af strå. Jeg går tidligt ud. Det er dagen, hvor jeg mødes tidligt med Gwyneira... Continue Reading →
Du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og sætter din indre fortællerske fri. Holdstart 1. september. Der er ledige pladser på holdet.
Elva udspørger mig, da jeg kommer tilbage til Pensionatet. Der dufter af mad fra køkkenet, Virginia er ved at forberede en kartoffelsalat og steger bacon. Hun vil tænde op i grillen senere. Det er en skøn følelse at sidde i den sidste eftermiddagssol, der danser i horisonten og giver træerne glød. Lyset spiller i blade... Continue Reading →
De næste dage mærker jeg effekten af Gwyneiras bryg. En sten er faldet fra mit hjerte. Roligt går jeg til havet kl. 6 og bader. Sommeren er kommet tilbage, der dufter af korn, røg og hav. Hybenroserne hilser fornøjet. Deres farve og duft blander sig med min glæde og en vidunderlig eliksir breder sig i... Continue Reading →
”Lad det finde.” Sådan sagde Will og jeg har skrevet det i min rejsedagbog. Drømmen bærer jeg som et barn i maven. Nu skal den spire og gro. Mere kan jeg ikke gøre. Det er ude af mine hænder. Det i sig selv er en frygtindgydende tanke, men jeg har fået så mange hentydninger, at... Continue Reading →
Jeg ville ønske, at jeg måtte fortælle de andre om Aoileann. Elva fortæller om sin dag hos Grace på Primrose Café og lufter livlige planer. Maize er tilfreds med byggeriet i skoven og glæder sig til sit kommende hus. Som træsigerske har hun brug for at være tæt på træerne. Hun er den første kvinde,... Continue Reading →
Senere går jeg en tur langs stranden og denne gang passerer jeg Fiadhs hus i klitterne uden at gå derop. Vi har en frokostaftale i overmorgen. Jeg vil forsøge at stilne min sult efter at finde en øjeblikke løsning og gøre som Dervla anbefalede. Min bøn er sendt af sted, nu må jeg tøjle min... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 