Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Efterårets kursusprogram 2025 🖋️🍃🍂 På Story Keepers Skriveskole tilbyder jeg inspirerende skrivekurser i intuitiv skrivning. Uanset, hvad din intention med at skrive og deltage er, er du hjertelig velkommen her. Mine skrivekurser er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring. Den intuitive skrivning har det med at føre os derhen, hvor vi har brug for... Continue Reading →
Det er efterår nu, vi er midt i september og inden længe er det både fuldmåne og Efterårsjævndøgn. Mørket vokser og ligeså stille vender vi os indad med større fokus på det indre rum. Og det er lettere, når lyset gradvist forsvinder. Hvis vi forbinder os til den naturlige cyklus, er det faktisk slet ikke... Continue Reading →
Brónach står ved døren, da jeg kører ind på gårdspladsen bag huset. Vindblæst hår og røde kinder, gråblå kjole med vidde. Hun vinker, da hun ser bilen, et smil glider over hendes læber. Jeg åbner døren, hun taler gennem vinden. ”Guddommelig timing. Jeg kommer med glæde.” Jeg stiger ud af bilen og skærer en grimasse,... Continue Reading →
Angharad kommer og går, dukker op på de særeste steder, ser, hvor jeg går. I landskabet giver hun sig ikke til kende, men vender ryggen til. Halen svinger i bløde bevægelser, et med det bølgende græs i klitterne. Jeg smiler, hilser på hende uden ord, når Fleur og jeg går vores ture. Ingen aftaler, ingen... Continue Reading →
Vejen videre er en pilgrimsrejse, sagde Brónach. Den er altid spirituel af natur, den inviterer dig til langsomt at give slip på det, der tynger og som fornærmer din sjæl. Langsomt er et nøgleord. Langsomt er det flow, der bringer dig det, du drømmer om. Og du må huske på, at du er en anden... Continue Reading →
Det sker i dagene på vej mod fuldmåne. Den tiltagende fase, hvor alt gøres klar. Tilliden forsvinder. Det sker gradvist, jeg opdager det ikke, før det er for sent. Tillid er helt essentielt, det ved enhver, der går hjertets vej. Uden den er der ingen forbindelse. Der går en skygge for den indre sol og... Continue Reading →
Det er en tærskeldag, der er ikke noget at gøre. Udenfor blæser en stiv pelikan, så at sidde i en solkrog med læ og læse Murakami er nok dømt udelukket. Jeg bliver skør af den vind og den er ikke særlig varm. Tilbage ved bordet i stuen hiver jeg min rejsedagbog frem og gør pennen... Continue Reading →
Tærsklen er et forunderligt sted. Ofte opdager man ikke, at man befinder sig i skumringszonen, før noget rumsterer indeni. Er det utålmodighed? En form for rastløshed? En følelse af, at dette sted burde være udforsket nu og at man har lært de lektioner, der var et krav for videre vej? Er det et spil? En... Continue Reading →
Der findes en solsikkemark et stykke nede af vejen. Gå mod højre og lad dine skridt føre dig på vej. Find ind i en god rytme, prøv dig frem, lad din krop guide. Du er på vej. Der findes en solsikkemark og den kalder på dig. Et gyldent kald af høst. Du ved det fra... Continue Reading →
Når Fortællersken Peregrinas Rejse starter til september, vil jeg invitere deltagerne til at lære de omskiftelige rytmer i flow at kende. Du vil lære (og øve dig på) ikke at blive afhængig af et bestemt slags flow eller rytme, derimod vil du åbne op for at tillade at rytmen skifter og at være med det... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 