Ravnekaldet

Det sker som regel, når jeg mindst af alt venter det. Når jeg føler mig tørlagt og går ud for at gå. Som jeg gjorde det i går, dagen, hvor jeg så månen på pastelmorgenhimmel og solen stå op i øst. Dagen, hvor jeg tegnede en valmue i min skrivebog, fordi valmuen var min plantefrænde... Continue Reading →

Poesi

Der er poesi i de første skridt, den knirkende lyd af fødder på trapper. Strømpesokker af den tykke slags, forventning om kaffe og knitrende ild i brændeovnen. Hjemmebagte boller ristet til perfektion og Brónachs blå marmelade. Det er årets sidste dag og jeg venter gæster, Elva og hendes kæreste Eamon er på vej. Om nogle... Continue Reading →

Fortællersken og ravnen

Jeg mærker en fortælling pusle, mens vi går i daggrystimen ved havet. Det er blæst op, himlen er gråblå og lyset dæmpet. Årets næstsidste dag. Vi går den sædvanlige tur, ud og hjem, den sidste kilometer sætter jeg uvilkårligt farten op, eftersom fortællersken kalder på mig. Hun er mig og jeg er hende. Jeg har... Continue Reading →

Fortællersken Skriv Selv

Nyhed! Vælg dit Fortællersken Skriv Selv Kursus og start, når det passer dig Når du vælger et Fortællersken Skriv Selv kursus, får du en unik mulighed for at skrive på egen hånd og starte dit kursus, når du ønsker dig det. Lige nu kan du vælge imellem 🌟Fortællersken Intuitiv Skrivning🌟Fortællersken Den Indre Rejse🌟Fortællersken Eventyret Uanset... Continue Reading →

Eneboerens Spor

Søndag er en hellig dag. Da lyset sniger sig op i horisonten, forlader jeg sengen og med Fleur i hælene går jeg ned af trappen og tænder ilden i brændeovnen. Kaffe sættes over, der er friskbagte boller fra i går med gavmilde håndfulde af tranebær og sesamfrø. Fleur får sit, jeg sætter mig ved bordet... Continue Reading →

Hun er din længsels stemme

Hun trives i skyggen og bag de store træer. Sjældent har hun behov for at råbe højt eller færdes i flok. Hendes pen er stærk og hendes stemme har dybe rødder. Hun er ravn og hun er ugle. Hun kan anderledes fortællinger om livet og det, der bor under overfladen. Dybet skræmmer hende ikke, det... Continue Reading →

Det langsomme flow

De første dage af juli er en kølig affære. Jeg afbryder mine morgenbade, tager regnjakke på og går tur langs havet mod syd. En halv time ud, en halv time tilbage. Over mig svæver mågerne og små skrig af fryd rammer sandet. Småsten ruller, latter rumler. Eller er det torden? Fleur nyder at løbe til... Continue Reading →

Gæst kommer med scones

Jeg vover lykken, siger jeg og står op ved daggry sammen med morgenen. Fleur følger efter ned af trappen, snart brummer kaffemaskinen i køkkenet og der er ild i pejsen. En portion skyr med nødder og tørret frugt, et stykke brød med en skive ost. Jeg forbereder mit måltid og hvisker ordene rene i mit... Continue Reading →

Trickster

Det ærgrer mig, men hun har antændt noget i mig, Muireann. Pludselig ser jeg hende som en trickster, der har i sinde at ryste status quo. Hun kastede snøren ud og ville have, at jeg skulle bide på, men jeg afværgede hende i første omgang. Det kostede al min vilje. Nysgerrig er jeg, men jeg... Continue Reading →

Brødkrummer i natten

Hvor længe jeg har siddet her, aner jeg ikke. Tiden opløses og havet indfanger mig som indvies jeg i en diset drøm. Lyd af stille bølger i takt med mit hjerteslag. Jeg kan ikke længere fastholde synet af min farmor i grå kjole og spraglet forklæde. Det velkendte mønster i stoftryk og farver, der ikke... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑