Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Hun trives i skyggen og bag de store træer. Sjældent har hun behov for at råbe højt eller færdes i flok. Hendes pen er stærk og hendes stemme har dybe rødder. Hun er ravn og hun er ugle. Hun kan anderledes fortællinger om livet og det, der bor under overfladen. Dybet skræmmer hende ikke, det... Continue Reading →
De første dage af juli er en kølig affære. Jeg afbryder mine morgenbade, tager regnjakke på og går tur langs havet mod syd. En halv time ud, en halv time tilbage. Over mig svæver mågerne og små skrig af fryd rammer sandet. Småsten ruller, latter rumler. Eller er det torden? Fleur nyder at løbe til... Continue Reading →
Jeg vover lykken, siger jeg og står op ved daggry sammen med morgenen. Fleur følger efter ned af trappen, snart brummer kaffemaskinen i køkkenet og der er ild i pejsen. En portion skyr med nødder og tørret frugt, et stykke brød med en skive ost. Jeg forbereder mit måltid og hvisker ordene rene i mit... Continue Reading →
Det ærgrer mig, men hun har antændt noget i mig, Muireann. Pludselig ser jeg hende som en trickster, der har i sinde at ryste status quo. Hun kastede snøren ud og ville have, at jeg skulle bide på, men jeg afværgede hende i første omgang. Det kostede al min vilje. Nysgerrig er jeg, men jeg... Continue Reading →
Hvor længe jeg har siddet her, aner jeg ikke. Tiden opløses og havet indfanger mig som indvies jeg i en diset drøm. Lyd af stille bølger i takt med mit hjerteslag. Jeg kan ikke længere fastholde synet af min farmor i grå kjole og spraglet forklæde. Det velkendte mønster i stoftryk og farver, der ikke... Continue Reading →
Hun hilser på mig gennem den tågedis, der ligger over landskabet. Resterne er månen svæver frem bag en sky. Lågen har lukket sig igen og jeg står på stien med klitterne og havet til venstre. Drejer jeg til højre, kommer jeg langs haven videre ud mod den store landevej. Mange gange har jeg gået her,... Continue Reading →
I de sidste dage af august danser disen om morgenen, men jeg går ikke til engen. Jeg har taget afsked med Gwyneira og er taknemmelig for hendes bryg og gode råd. Nu må jeg lære at gå vejen selv. Roens vej. Slå koldt vand i blodet, som man siger og lytte indad, i stedet for... Continue Reading →
I de sidste dage af august kryber efteråret nærmere. Det sniger sig ind over stengærdet fra marken og bevæger sig ud af landevejen. Luften er tyk af fugt og lugten anderledes. Markerne er høstede nu, halmballer tårner op som huse af strå. Jeg går tidligt ud. Det er dagen, hvor jeg mødes tidligt med Gwyneira... Continue Reading →
Flere har spurgt til mit nye skrivekursus Fortællersken Den Indre Rejse og er nysgerrige på, hvorfor det lige er, at vi vælger at bruge fortællinger til at guide os via skrivning? Og hvordan høster man historiemedicin via sine skriverier. For det er vel ikke nok at skrive dagbog eller morgensider? Nej, selvom begge dele kan... Continue Reading →
De næste dage mærker jeg effekten af Gwyneiras bryg. En sten er faldet fra mit hjerte. Roligt går jeg til havet kl. 6 og bader. Sommeren er kommet tilbage, der dufter af korn, røg og hav. Hybenroserne hilser fornøjet. Deres farve og duft blander sig med min glæde og en vidunderlig eliksir breder sig i... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 