Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Storm ved Vintersolhverv. Jeg vågner til lyden af rasende hav og vind, der hyler i huset. Kulden sniger sig ind gennem vinduet bag gardinet, jeg har trukket dynen helt op over næsen og har ikke travlt med at stå op. Det er mørkt endnu, men snart kommer lyset. Det sparsomme lys, der kæmper sig vej... Continue Reading →
Hun bringer mig en dampende varm kop te og et stykke julekage på en tallerken. ”Jeg hedder Poppy” siger hun, ”og som du sikkert har gættet, er det min café. Du var heldig, for jeg går på juleferie i aften.” ”Jeg hedder Eidheann” svarer jeg og drikker forsigtigt af den varme te. Den er stærk... Continue Reading →
Landskabet ligner til forveksling det landskab, der omkransede pensionatet. Vejene er snoede, der er stengærder og diger, våde marker og vintertræer formet af vind og vejr. Forsigtigt kører jeg igennem hårnålesving og bemærker at der er huse med røg i skorstenen og lys i vinduerne. Sporadisk strøet ud langs landevejen, små bondehuse med stråtag og... Continue Reading →
Det er mørkt, da jeg vågner. De sidste dage inden Vintersolhverv byder på tunge skyer og regn. Jeg sidder i køkkenet foran brændeovnen med min kaffe og morgenmad. Et enkelt stearinlys brænder. Det er for alvor gået op for mig, at jeg er alene og at jeg sandsynligvis kommer til at tilbringe juledagene i mit... Continue Reading →
En gæst er ankommet, mit hjerte hopper af forventning og glæde. Jeg skrev noget i min rejsedagbog om eneboer med måde og erkender, at jeg savner Pensionatets liv og måden vi var sammen hver for sig på. Åh Elva, hvad ville jeg ikke give for at kaste mig i dine arme, at høre dig le... Continue Reading →
Årshjulets fortællinger skrevet med din pen. Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for dig, som har brug for ro og fordybelse og lyst til at skrive i pagt med årshjulet. Nye deltagere starter 1. januar 2024 Fortællerskens Årshjul tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og... Continue Reading →
Det er sværere end jeg tror. At være taknemmelig. Men jeg har skrevet en fint formuleret intention i min rejsedagbog og hver morgen åbner jeg et indre rum, som har en rusten nøgle. Først skal jeg igennem en række af selvbebrejdelser, som står i kø for at spotte. Utaknemmelige skarn, forkælede møgunge og andre fortidsfloskler... Continue Reading →
”Kom lige herud” hører jeg hende kalde, et kald, der ikke er invitation, man bare kan sige nej til. Jeg kan høre på hendes uhu uh at hun mener det. I øvrigt er det første gang, at hun så aktivt kalder mig ud, så jeg lukker mit vindue og skynder mig at komme i tøjet.... Continue Reading →
“Keep some room in your heart for the unimaginable” skrev Mary Oliver. Hun er min yndlingspoet og citatet har jeg haft i mit hjerte længe. Men jeg havde glemt det. Det lå et sted, trukket lidt tilbage fra dagslyset, forsvundet fra min sfære og opmærksomhed. Indtil jeg for ni dage siden besluttede mig for at skabe rum til magi og at holde det rum i 10 dage. Med næb, kløer og kærlighed på samme måde, som jeg også holder rummene på mine intuitive skrivekurser. Men kan man skabe rum til magi? Mit svar kan du læse her.
Mit navn er Eidheann og jeg bor i huset ved havet. For et år siden befandt jeg på et sjælsomt pensionat sammen med andre kvinder, en månedslærer og Virginia, som holdt huset og sørgede for vores gudelige måltider. Vi fandt ud af, at vi alle havde et kald. Jeg er kaldet til at gå Eneboerens... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 