Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Kærligt kæler solen for min morgen, frost knitrer og dagen er ny. Vi har gået tur langs stranden, forårslyset er dristigere nu, himlen har valgt en lyseblå kåbe. Farven spejles i havet, der er stille i dag. Bløde bølger skyller mod land og sjælen nynner stille. Så står hun på stranden foran os, Brónach og... Continue Reading →
Der er dage i den kreative proces, hvor det er svært at sætte ord på. Jeg kalder stedet for modtagelsesrummet ikke at forveksle med tomrummet eller ventesalen. Samtidig søger jeg efter et bedre ord, noget mere poetisk og jeg ved, at det lander snart. For det er sådanne dage. Jeg er i modtagelse. Her danser... Continue Reading →
Det er en gave og en glæde at have Brónach i baghaven, som Elva engang pointerede. Men i dag er det Brónach, som kommer gående langs stranden med sin krogede vandrestav i venstre hånd. Den grønne frakke flagrer i vinden, det grå hår smyger sig ud under strikhuen, hun vinker og Fleur sætter i fart,... Continue Reading →
og er draget af mit univers, hvis din skrivelængsel kalder, så tag et kig på mine intuitive skrivekurser og skriveworkshops og kom med, sæt din indre fortællerske fri. Du øver dig på at lytte til din indre stemme, du lærer at skrive fra sjæl og hjerte. Alle mine skrivekurser og workshops er for kvinder med... Continue Reading →
Angharad forsvinder ligeså pludseligt, som hun kom. Der sker ikke mere kattemedicin den dag. Men jeg går med hendes ord og færdes i hendes sfære, øver mig på at lade min krop være blød og stærk på samme tid. Smidig er et godt ord. Det skriver jeg i min rejsedagbog. Smidighed er muligvis en nøgle.... Continue Reading →
Hun trives i skyggen og bag de store træer. Sjældent har hun behov for at råbe højt eller færdes i flok. Hendes pen er stærk og hendes stemme har dybe rødder. Hun er ravn og hun er ugle. Hun kan anderledes fortællinger om livet og det, der bor under overfladen. Dybet skræmmer hende ikke, det... Continue Reading →
Jeg finder kortet på trinbrættet til bilen. Fleur og jeg skal til Allesteds Cirkel, det er først på formiddagen, vinden er urolig. Det er både varmt og køligt afhængig af, om man opholder sig i sol, skygge eller om man er ude i vinden. Jeg havde næsten glemt dem. Kortene. Tanken om at være til... Continue Reading →
Maj er frodig dejlighed. Maj er tidlige morgener, hvor lyset finder sprækker og siver ind. Maj er fuglesang, blomstring og blæst fra øst. Eidheann, siger jeg til mig selv, da jeg vågner tidligt og ligger stille i håb om at falde i søvn igen. Du skal nyde det nu. Ikke som en bebrejdelse, men en... Continue Reading →
Eftersom du ikke har ordet, bliver det som i drømmen. Du vil finde dem i landskabet. Muireanns ord lyder i mit hoved, da jeg med kortet i hånden trasker hjem. Fleur løber som altid i forvejen, den fødte stifinder. Kortet fandt hun også. Det forestiller en kvinde i tusmørke. Hun har langt lyst hår og... Continue Reading →
Månerester og iskold vind. Fleur og jeg går tur ved havet på februars første dag. Det er morgen, som altid traver vi en tur efter morgenmaden. Vi forlader den varme ild i køkkenet og går ud i vejret. Vinter, februar er kommet, det er Imbolc og ofte det koldeste tidspunkt på året. Men under jorden... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 