Sรฅ sker der noget, jeg ikke havde forventet. Nogle gange fรฅr man kun smรฅ brikker af sandheden, mens andre fรธrst kan afslรธres, nรฅr det er blevet tid. Her er det processen, du mรฅ have tillid til og dig selv i den. Mine fuldmรฅneplaner รฆndres i takt med, at solen rejser over himlen og synker i... Continue Reading →
Poesiens Trรฆ
Jo mรธrkere det bliver, desto bedre kan jeg se. Det er en konstatering, som fรฅr mig til at smile. Jeg har altid haft sans for livets paradokser. Uglen i trรฆet giver sig til kende thi skumring er ugletid. Jeg standser op foran trรฆ og ugle for at lytte. Den Gamle Eg. De utallige fortรฆllinger, alt... Continue Reading →