Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Daggry har månerester og dis. Lyset er helt specielt, jeg træder ud af min hytte på bare fødder og bader i fugt. Så skete det, jeg stod på tærsklen og så det ske. Et vidne til sommerens farvel og efterårets ankomst. Jeg mærker efter, lettelse, en følelse af noget nyt. Fugten gør mine fødder kolde.... Continue Reading →
”Slap af” hvisker fyrtårnets ånd, ”du kan ikke stoppe det, men du kan heller ikke få det til at ske. Faktisk er du helt overflødig. En overflødighed, der sætter dig fri til at opleve, hvis du bare tillader og lader det ske. Din egen udfoldelse. Daggryets lys. Det sker helt af sig selv, når du... Continue Reading →
Jeg har tilbragt min første nat på Daggryets Ø og i modsætning til, hvad jeg troede, bliver jeg nu kærligt inviteret til at holde mine kort tæt til hånden. Det kort, som Gwenllian har skænket mig og den guidning, hun har givet. Hvorfor? spørger du måske, jeg vil høre, hvordan det er at være på... Continue Reading →
Tag ikke fejl, på Rejsen til Daggryets Ø lærer vi også at skrive. Men kan vi ikke skrive allerede? Jo, men som enhver musiker eller danser må vi øve os for at udvikle os og for at vedligeholde vores stemme og skriveflow. Jeg har haft kvinder i forløb, som krydsede læringen af, efterhånden som de... Continue Reading →
På vej over havet, på vej mod Daggryets Ø, fortæller hun midt lidt mere om øen. Efter kaffe og daggrysboller drikker vi lidt vand med citron og lader hav og bølgeskvulp dulme gammel sorg. Den vuggende rytme, de tre måger, der følger os på vej, lyden af skibets motor, det må være en fiskekutter, siger... Continue Reading →
De fortællinger, vi skriver intuitivt, giver ikke altid mening mentalt. De er ikke altid fulde af budskaber eller svar. Men de er ofte brudstykker af en musik, der ikke er færdigkomponeret endnu. Det paradoksale er, at vi ofte får dybere og mere godgørende historiemedicin, der på ingen måde giver logisk mening eller fylder os med... Continue Reading →
Der er ingen fortælling i dag. Der er stilhed. Og hvem forsøger at skrive stilhedens sang? Det kan man ikke, det er umuligt, du er i færd med at fylde stilheden ud. Hun smiler, lader fingrene danse over tastaturet, hun er fortællerske og skriver fra det sted, hvor hun er. Dybe rødder i stilhedens muld.... Continue Reading →
Rejsen til Daggryets Ø. Intuitiv skriverejse for kvinder. Starter den 15. september 2026 og varer i 5 måneder. Der er 1 plads tilbage på holdet.
Der er en pige i mig, som ihærdigt forsøger at gøre det rigtige. Stadigvæk! Den rigtige smag, balance, det perfekte flow. En balance, der hele tiden flytter sig i evig forandring, hun begynder at indse, at hun er kommet til kort. For bedst som hun tror, at hun har skabt den perfekte balance, ændrer den... Continue Reading →
Uglen og det gamle sværd Bum! Overskriften er ankommet. Som hvid fjer sendt fra himlen, engel, due, fugl. Fællesnævneren? Vinger, siger du prompte og smiler, fordi du uden at tænke vidste. Du behøvede ikke at regne den ud. Med de ord er en fortælling sat i spil, en underfundig dans af blæk og fjer. Du... Continue Reading →
