Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det er duften, der gør det. Duften, der smyger sig langs markerne og smiler i solsikkens skær. En duft af bål og frisk luft, mødet mellem sommer og efterår. Den bløde duft af august, den lidt skarpere smag af september. Jeg smiler og mine skridt er lette, da vi går vores sædvanlige morgentur. Snart bor... Continue Reading →
”Jeg kender godt skovhuset” siger Caoilinn, mens hun brygger en kande kaffe. Ikke alle gæster ønsker latte, cappuccino eller macchiato. ”Har du virkelig fået lov at leje det? Rygterne siger, at Philip er ret kræsen i forhold til sine lejere. Forstå mig ret” ler hun undskyldende, ”men han kender dig ikke. Normalt skal man igennem... Continue Reading →
Disen danser over fjorden, et filter af magi. Vi er tidligt oppe og går den sædvanlige tur, forlader campingpladsen, går ned af grusvejen og ud til stranden. Det er køligt, fugtigt, edderkoppespind hænger kunstfærdigt i buske og krat. Lyset bevæger sig stille, gruset knaser under poter og fødder. Og så er vi ude ved vandet.... Continue Reading →
Weekenden smuldrer som tørt brød. Jeg arbejder lørdag og har fri søndag. Søndag, hvor Fleur og jeg står tidligt op og går en tur langs stranden, den slanke fjord med havblik i dagens første timer. Senere tager vinden til, skyer glider over himlen. Sol kommer, sol går. Efter morgenmaden går jeg i bad, så starter... Continue Reading →
Fjordby dukker op over bakken, da jeg kommer kørende i Caoilinns bil. En lille by med sjæl som om sommeren summer af liv. Turister kigger gerne forbi, for selvom byen er lille, er der skønne butikker, kuriositeter og Peregrinas Café. Desuden findes der en efter sigende god italiensk restaurant i en af sidegaderne. Ejerne er... Continue Reading →
Min intention bærer frugt over tid, mens jeg må bære over med mig selv. Det er her, tålmodigheden kommer i spil. Vi tror ofte, at der er tale om tålmodighed med tid og situationer, men ofte er det os selv, som har brug for den gode tålmodighed. Den, der ikke dømmer, men hele tiden blidt... Continue Reading →
Disen svæver lavt over marker og fjord. Lyset er blåt og uigennemsigtigt, som et segl af magi der forbinder nat og dag. Jeg er tidligt vågen, det er fredag og jeg har fri. Fleur kigger spørgende på mig, jeg nikker og vi står op. Snart forlader vi autocamperen og den sovende campingplads for at gå... Continue Reading →
Dagen går forbavsende hurtigt. Jeg har fri kl. 16 og da jeg tager forklædet af og hænger det på knagen i baglokalet, kan jeg mærke både træthed og glæde. Caoilinn bliver en times tid mere, caféen lukker kl. 17:30, vi har gjort en ud-af-huset levering klar bestående af guddommelige osteskinkesandwich med hjemmelavet peberfrugtchutney. De sidste... Continue Reading →
Den lune morgen forandrer sig. Mørke skyer kommer marcherende hen over himlen og snart hører jeg de første tordenbrag. Regn falder. Jeg sidder i autocamperen og læser i min bog, planerne for min fridag er sat på hold. Vi nærmer os frokost og det regner stadig, jeg lader Fleur blive tilbage og går ned i... Continue Reading →
I juli måned besøgte jeg Inge Kindberg, som havde inviteret mig til en snak om heltinderejsen, som i dette tilfælde er Peregrinas Rejse, en skrivende pilgrimsrejse og et intuitivt skrivekursus, som starter igen til september. Inge skriver om podcasten som følger: "Jeg har inviteret Lene ind for at tale om heltinderejsen, Peregrina Rejse, som er... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 