Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Fugl flyver i lyserød sfære, en solopgang af pastelfarvet frost. Fuglen er en krage, den vender om, inden jeg kan nå at få sagt goddag. Et glimt, et sus af vingeslag og en sitren i sjælen. Jeg bliver stående med fjæset vendt mod øst, kulden bider i kinderne og jeg snøfter, for februar har bragt... Continue Reading →
Fortællersken Pennens Kraft er et intuitivt skrivekursus for kvinder med skrivelængsel (online). Jeg åbner vores fælles rum og for gruppen den 7. marts, men du kan tilmelde dig helt frem til den 20. marts ved Forårsjævndøgn. Denne gang byder jeg på en indledende intro til både intuitiv skrivning og ikke mindst, vigtigheden af din intention.... Continue Reading →
Nogen har foretaget ændringer, siden du sidst åbnede dokumentet. Nederst i højre hjørne står teksten og venter på, at jeg skal gå i panik. For hvem er nogen? Det er i hvert fald ikke mig. Jeg smiler, mens solen vandrer ind over hustaget og bader klitterne i blødskarpt lys, jeg registrerer den lille uro, der... Continue Reading →
og er draget af mit univers, hvis din skrivelængsel kalder, så tag et kig på mine intuitive skrivekurser og skriveworkshops og kom med, sæt din indre fortællerske fri. Du øver dig på at lytte til din indre stemme, du lærer at skrive fra sjæl og hjerte. Alle mine skrivekurser og workshops er for kvinder med... Continue Reading →
Efter fuldmåne kommer stormen, så lægger den sig igen. Stormen. På stranden ligger tusind skatte af sten, muslingeskaller og tang. Jeg finder rav i morgenlyset glødende som en sol. Jeg taler med en måge. Lyset er vågent nu, bag mig har dagen rejst sig fra natten og bader kysten i et blødt skær. Kontraster danser... Continue Reading →
Nogle gange er ord ubeskrivelige i sig selv. Sådan er det under februars fuldmåne. Jeg smiler, da jeg går ud i natten, ud i klitterne og ser hende sejle på februars himmelhav. Jeg skulle have allieret mig med Brónach fortæller jeg mig selv, men Uglen siger noget andet. ”Du er præcist, hvor du skal være... Continue Reading →
”Hvad laver du dog Brónach, hører jeg mig selv udbryde, min stemme et hav af forundring og latter. Vi var på stranden, Fleur og jeg og gik i nordlig retning i dag. Så kom vi til vejen, der fører op til Brónachs hus og vi drejede af som vidste vi, at det var her, vi... Continue Reading →
Næste morgen er tåget, kulde møder varme som vinteren mødte forår ved Imbolc. Under jorden. Nu danser disen over vintermarker og naturen er stille i det mellemrum, der holder dagen i dag. Jeg vågner veludhvilet og dog er vintertrætheden markant. Det stille flow smyger sig langs vægge og gulve, Fleur rejser sig og gør kroppen... Continue Reading →
Jeg åbner min skrivebog for at lytte til alt det, der bølger i mig. Efter morgentur til havet, hvor bølgerne slog mod land og himlen var grå, gravid med regn og klar til at føde. Dansende dis over landskabet bag mig, klitterne, huset med lysende øjne og en varm favn. Ventende tålmodigt på, at vi... Continue Reading →
Nogle gange bliver ordene væk. Men helt væk er de aldrig, de danser i disen og bevæger sig under overfladen. Hvorfor? spørger du og vil så gerne vide. Du går til dem, du forventer har et svar. Men ser du, dine svar kan kun du finde. Dine svar bor i dig selv. Under overfladen sammen... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 