Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Så sker et sted på rejsen at du møder den gamle laks. Et landskab åbner sig, du får øje på søen bag sivene. Solen skinner i øjnene, det skarpe vinterlys, fortæller at dagen er blevet større. Bare lidt, et skridt af gangen og nu står du her foran søen, hvor den gamle laks bor. Bradan... Continue Reading →
Jeg mærker, at alt er som det skal være og at der ikke mangler noget. Alt flyder stille, selvom flowet er langsomt i dag. Disen ligger over landskabet, træerne i skellet danser med hvide slør. De er næsten usynlige i tågen. Der er musik, vibrerende og stille. Nogen nynner en forunderlig sang. Sproget er ukendt,... Continue Reading →
Der går nogle dage. Det går meget godt. Vinter har vokset sig stærk, frosten er hård. Men der er lys, der er gåture, dyr og fugle, der følger på vej. Ravnen i skoven, bukken der spankulerer forbi køkkenvinduet i blåt tusmørkelys. Det er smukt og en del af hende er fortryllet. Hun tegner, hun tager... Continue Reading →
Sne fyger, kulden er skarp som en kniv. Det er vinter nu. Vinter som i gamle dage med frost og snedriver, iskolde kinder og tårer, der fryser til is. Hun møder ravnen ud på eftermiddagen, da hun går tur. På det tidspunkt har mismod lagt sig om hende og får hende til at holde varmen.... Continue Reading →
Nu simrer den gamle cauldron over ilden i brændeovnen. Køkkenet er lunt, badet i lyset fra ilden og stearinlysene på bordet. Der er kaffe i kruset og blåbær strøet gavmildt over den lune grød. Kokosolien er smeltet og har lavet en sø i grødens midte. Et landskab toner frem. Varmen i køkkenet er søvndyssende efter... Continue Reading →
Det er aldrig let, når man guides til tålmodighed. Når noget rastløs energi vrister sig løs og rumsterer i kroppen, så man fristes til at regne den ud. De to er uforlignelige, de er modpoler på livets magnet. Tålmodighed. Rastløshed. ”Hvad handler rastløsheden om” spørger ørnen nysgerrigt. Han kredser over det sneklædte landskab, det er... Continue Reading →
”Har du prøvet med kærlighed?” spørger hesten og sådan starter en af årets første fortællinger. Egentlig er det en gammel fortælling og spørgsmålet er heller ikke nyt. Men hesten mener det skam alvorligt. Hun ser granskede på mig og jeg genkender lyset i hendes blik. Det smelter sig ind i mig, jeg stirrer ind i... Continue Reading →
Lyd af ravn et sted mellem træerne. Lav sol og dybe skygger. Knitrende skridt over nedfaldne blade, opløsning og forfald. Det er smukt, tænker jeg og mærker energien, den flyder fra kilden, når jeg ikke stritter imod. Om vinteren er den langsom, den bor i dybe rødder. Ranke graner byder velkommen, jeg forlader den vante... Continue Reading →
På et tidspunkt må du spørge om hjælp. Du klarer det ikke alene. Og så tror de fleste, at det handler om at involvere andre mennesker og spørge dem til råds. Du får deres syn på sagen. Nogle påstår, at de ved bedre end dig. De er hurtige til at rådgive, de behøver end ikke... Continue Reading →
”Vent lidt med at drage konklusioner” siger Uglen i det gamle egetræ. Det er nat, det er mørkt og tåget. Stjernerne er gemt bag grå dis. Jeg er træt, vågen og endt på et sted, hvor jeg har været før, men denne gang har jeg ingen kræfter til at gå videre. Ingen lindrende ord kommer,... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 