Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Efter mødet med Cleena, kaffe og solar plexus kager går Fleur og jeg en rask tur i skoven, inden vi vender hjem. Budskabet lader jeg simre, jeg har altid troet, at det var havet, som rummede mine svar. Nu hvisker noget i mig, at svaret er mangfoldigt og at skoven har sit at sige. Skoven,... Continue Reading →
Man kan være daggry og blive en solopgang. Solsorten som stille synger. Man kan være flammen, stearinlyset, det dæmpede skær. Man kan bevæge sig til rytmen af guddommeligt flow. Ilden i brændeovnen, det nybagt brød. Marmeladen som en hyldest til sommer. Et potpourri af små glæder som perler på snor. Man kan være tidlig morgen... Continue Reading →
Jeg går i seng og falder hurtigt i søvn. Da jeg vågner er lyset på vej og månen på den anden side. Hvad skete der? Jeg ligger lidt med den oplevelse, jeg fik og mærker, at den skænkede mig en åbning. Nysgerrigt spørger jeg, men svaret er ikke klar. Det simrer et sted hos en... Continue Reading →
Ved fuldmåne sidder Uglen i fyrretræet og svajer i vinden. Majestætisk spejder hun ud i mørket, der i månens anledning har sølvlys og skygge. Jeg er på vej i seng, slukker lyset og skal til at vende mig mod trappen, da jeg får øje på hende gennem vinduet mod gårdspladsen. Månelyset spilder sine stråler gennem... Continue Reading →
”Det var en test” siger jeg til Poppy, som er kommet forbi iført vandrestøvler og vindjakke. Hun sætter sin bil i indkørslen, banker på og fortæller at hun vil gå sig en lang tur. Vil vi mon med? Fleur og jeg? Eller har vi andre planer? Det er først på eftermiddagen og lyset er behageligt,... Continue Reading →
Ofte kommer ordene på engelsk i min rejsedagbog. Sådan har det altid været. Min stille stemme hvisker på et andet sprog end det, der er mit modersmål. Nogle gange er jeg oversætter og bygger en bro mellem de to lande i mig. Andre gange lader jeg det være som det er. Det er ofte den... Continue Reading →
Iskrystaller i græsset, hyben med vinterfrakke. Tidligt i oktober kommer frosten. Lyset er gavmildt, om natten er der stjerner og når daggry kommer til syne mellem træerne i øst, tegnes himlen pink med pasteller. Nogle sover længe, når det er weekend, jeg er ikke blandt dem. Morgenfugl er jeg, vild med det skue, der folder... Continue Reading →
Den første frost kommer, dis ligger som et røgslør mellem fyrtræerne bag huset. Morgenlys i blød orange kommer til syne mellem stammerne og kravler i træer. Op, stille løfter lyset sig og snart når det sin destination. Himlen i øst. Mørket brydes og skumringen bliver til ild. På den anden side er himlen pink, den... Continue Reading →
Oktober kommer med blødt lys, der spilder gennem vinduerne og får støvet til at svæve. Vinden er i øst. Vær villig, hvisker hun, til at følge din egen rytme nu og lad den være langsommere end de første skrigende impulser. Hun driller dig, Østenvinden, hun afprøver din kraft. Oktober kommer, jeg vågner veludhvilet og en... Continue Reading →
Jeg fortæller Brónach om mit rendezvous med Muireann. Vi går en tur langs stranden, Fleur løber omkring, hiver tang op på land, graver i sand, den slags lækkerier. Leg er livet, synes hun at sige, hvorfor er det så svært at forstå? Måske fordi du spørger det forkerte sted? Et sted, hvor leg er for... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 