Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Drømmetid, siger fisken og svinger med halen, drejer rundt og forsvinder. Jeg står i strandkanten med ansigtet mod havet og himlen i vest. En dyb vejrtrækning, jeg mærker forbindelsen til kroppen, trætheden og den hæse stemme fra hende, som stritter imod. Hun vil kæmpe til det sidste, jeg fortæller hende, at hun er en gave,... Continue Reading →
Jeg åbner min skrivebog for at lytte til alt det, der bølger i mig. Efter morgentur til havet, hvor bølgerne slog mod land og himlen var grå, gravid med regn og klar til at føde. Dansende dis over landskabet bag mig, klitterne, huset med lysende øjne og en varm favn. Ventende tålmodigt på, at vi... Continue Reading →
”Hun vil gerne tale med dig” erklærer Eilidh nøgtern og rækker mig sin mobiltelefon. Det kan jeg godt forstå, så jeg tager telefonen og hører en mild stemme sige: ”Mine døtre er hos dig?” ”Ja, jeg mødte dem nede på stranden. De er gået langt. Jeg har lovet at køre dem hjem, men har budt... Continue Reading →
Glem alt om magiske kjoler og stoffer med tråde af vævet magi. Glem alt om Cathleen Eimear. Natten var mørk og søvnen tyk og god. Jeg havde ingen drømme, jeg kan huske, da jeg står op i mørke og tænder min natlampe for at se, at klokken er syv. Fleur rører på sig, jeg nikker,... Continue Reading →
Det er sommerens sidste dag. Et strejf af vemod kommer sejlende på mit indre hav. Jeg stryger det kærligt over kinden og lader det gå. På samme måde, som jeg går gennem klitterne og hilser på hyben og krat. Væk fra tunghed og stagneret energi. Fleur løber som altid i forvejen, glad, kåd og fuldt... Continue Reading →
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom... Continue Reading →
Sensitiviteten. Den store følsomhed. Altid har den været en hæmsko i den virkelige verden. Mødet med hårde facts, modbydelige metoder, ufølsomhed og drive. Alt det, hun sansede og fornemmede, men som ikke fik en chance, det blev skubbet bort og kunne ikke leve blandt hårdtslående argumenter. Kampen. Den evige jagt efter succes, som hun aldrig... Continue Reading →
Når Fortællersken Peregrinas Rejse starter til september, vil jeg invitere deltagerne til at lære de omskiftelige rytmer i flow at kende. Du vil lære (og øve dig på) ikke at blive afhængig af et bestemt slags flow eller rytme, derimod vil du åbne op for at tillade at rytmen skifter og at være med det... Continue Reading →
Jeg kører fra Allesteds Cirkel med indkøb, hund og havkort. Kortet ligger på passagersædet med forsiden opad. Billedet af havet i dybblå farver og grøn. Jeg tænker på Poppys ord og forklaring. At være vært for havet i mig selv. Det smukke dyb. Indrømmet, det var hende som sagde det og ikke jeg. Men nogle... Continue Reading →
Hvem skulle have troet det? Brónach er min nye mentor. Jeg tygger på tanken, da jeg spiser morgenmad under skyer på terrassen ved mit hus. Det er sommer, men vejret er ustadigt og lover ikke noget. Alt kan ske og jeg resignerer, mens jeg lægger uldtæppet om mine skuldre og drikker kaffe i blåt krus.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 