Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Eilidh kommer alene, Ailsa skal hjælpe sin mor med et haveanliggende i dag. De sætter hende af på gårdspladsen bag huset, hun stiger ud og virker forbavsende selvsikker, da hun vinker farvel og går hen til min dør og banker på. Hun bærer på en stor skuldertaske. Jeg åbner døren, Fleur springer ud og hilser... Continue Reading →
De første skridt på ny sti kan godt være lidt tunge. Det, der før beskyttede dig og samtidig holdt dig fanget, blusser op som et bål. Du er på vej ud af din komfortzone og det er helt naturligt, at den beskyttende mekanisme gør brug af sine våben. Du hører alle de gamle historier, velkendte... Continue Reading →
Ved Vintersolhverv står jeg op og tænder ild i brændeovnen. Iført en tyk trøje over natkjolen, sokker og et sjal laver jeg kaffe og forbereder mit morgenmåltid. Fleur har været ude, hun har spist og ligger nu roligt under bordet og kigger ind i ilden. Flammerne danser, en gnist antændes og ilden blusser op. Jeg... Continue Reading →
Det føles som nat, men det er morgen. December, tæt på Vintersolhverv, en sprække åbner sig på himlen mod øst. Et håb i den tidlige morgen. Jeg ligger i sengen, strækker mig og tænker på at stå op. På kaffen, den ristede bolle og skålen med blåbær. På varmen fra ilden i brændeovnen. Fleur rører... Continue Reading →
Søndag kommer solen, vi starter dagen med en gåtur langs stranden. Fleur danser omkring mig kåd af lys og luft, inspireret af tang og drivtømmer. Hun samler op og giver slip igen. Mine skridt er lette, jeg løfter ansigtet og drikker af solen og lyset. Det er flere uger siden sidst! Hjemme i huset venter... Continue Reading →
”Hun vil gerne tale med dig” erklærer Eilidh nøgtern og rækker mig sin mobiltelefon. Det kan jeg godt forstå, så jeg tager telefonen og hører en mild stemme sige: ”Mine døtre er hos dig?” ”Ja, jeg mødte dem nede på stranden. De er gået langt. Jeg har lovet at køre dem hjem, men har budt... Continue Reading →
Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske, før man skriver. Det er sådan det er med intuitiv pen. Og man kan leve sit liv på samme måde. I stedet for at udtænke og kontrollere, kan man lade livet ske. Det handler om din intention. Den sætter den indre kurs. Den hjælper dig med... Continue Reading →
Vejen videre er en pilgrimsrejse, sagde Brónach. Den er altid spirituel af natur, den inviterer dig til langsomt at give slip på det, der tynger og som fornærmer din sjæl. Langsomt er et nøgleord. Langsomt er det flow, der bringer dig det, du drømmer om. Og du må huske på, at du er en anden... Continue Reading →
Glem alt om magiske kjoler og stoffer med tråde af vævet magi. Glem alt om Cathleen Eimear. Natten var mørk og søvnen tyk og god. Jeg havde ingen drømme, jeg kan huske, da jeg står op i mørke og tænder min natlampe for at se, at klokken er syv. Fleur rører på sig, jeg nikker,... Continue Reading →
Når du skriver intuitivt, så lærer du at skrive. Ikke fortænkt, ikke forkrampet, men frit og flydende med den stemme, der er din. Som udgangspunkt øver du dig på at åbne døre og vinduer i stedet for at lukke ned. Her er nysgerrighed en herlig ingrediens. Nysgerrighed og et snedrys leg. Så hvorfor opstår der... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 