Der hvor der var mørke før

I rette tid, ikke før, ikke siden. Sådan sagde frøen i går. Nu er Losgann og søen, bregnerne og de magiske fiddleheads, forvandlet til et åbent landskab uden ord. Et landskab, der langsomt afsløres, når sort bliver til blå og en lyssprække viser sig i horisonten. Jeg stirrer ud og ser kun mig selv spejlet... Continue Reading →

Hvad har jeg gjort forkert?

”Det er de fortællinger, du skal skrive nu”, siger luftdragen, som er sendt fra himlen. Jeg synes han er grim. Noget ved ham frastøder mig, gør mig urolig og bange. Bange er et ord, jeg er bange for at skrive, men nu gør jeg det, jeg skriver det, som det er. Han venter roligt et... Continue Reading →

Sjælens pointe

Fortsættelse følger, tror jeg, men også her kan man tage fejl. Bedst som jeg ville fortælle dig om Eidheanns fuldmåneaften i selskab med Caoilinn og kærlighedsbrødbageren Felicia, dukker der noget andet op. Og her kan man jo insistere på at holde den kurs, man allerede har sat. Det er sådan, vi mennesker gør. Vi er... Continue Reading →

Første morgen i skovhuset

Tågen ligger som en dyne over skoven. Det er første morgen i skovhuset. Flytningen er vel overstået, jeg fik hjælp af Flannán, et par af hans venner, Caoilinn, Ramona fra apoteket og af en fastligger, Knut, fra campingpladsen. Mine kasser med alt det, jeg havde opmagasineret, ankom præcist med larmende flyttelastbil og alt gik som... Continue Reading →

Haren og skumringen

Dage i september. Dage på caféen i selskab med Caoilinn og de skønne gæster, som kigger forbi. Jeg er ved at lære byens beboere at kende og når Fleur og jeg går tur i gaderne, hilser vi på mange, som ved, hvem vi er. Det er en god følelse. Længe har jeg været anonym, en... Continue Reading →

Med åbne arme

”Jeg kender godt skovhuset” siger Caoilinn, mens hun brygger en kande kaffe. Ikke alle gæster ønsker latte, cappuccino eller macchiato.  ”Har du virkelig fået lov at leje det? Rygterne siger, at Philip er ret kræsen i forhold til sine lejere. Forstå mig ret” ler hun undskyldende, ”men han kender dig ikke. Normalt skal man igennem... Continue Reading →

Filter af magi

Disen danser over fjorden, et filter af magi. Vi er tidligt oppe og går den sædvanlige tur, forlader campingpladsen, går ned af grusvejen og ud til stranden. Det er køligt, fugtigt, edderkoppespind hænger kunstfærdigt i buske og krat. Lyset bevæger sig stille, gruset knaser under poter og fødder. Og så er vi ude ved vandet.... Continue Reading →

Sidst i august

Weekenden smuldrer som tørt brød. Jeg arbejder lørdag og har fri søndag. Søndag, hvor Fleur og jeg står tidligt op og går en tur langs stranden, den slanke fjord med havblik i dagens første timer. Senere tager vinden til, skyer glider over himlen. Sol kommer, sol går. Efter morgenmaden går jeg i bad, så starter... Continue Reading →

Din Magiske Manual på Pensionatet

Når du som deltager flytter ind på Pensionatet for Skrivende Sjæle, efterårets skrivekursus, hvor du skriver på egen hånd, får du en kopi af Din Magiske Manual. Den fungerer som opslagsværk til din skriverejse. Her finder du alle de praktiske detaljer og de skønne skrivetips. Du får vejledning i, hvordan du bedst formulerer din intention,... Continue Reading →

Med Peregrina på skrivende pilgrimsrejse

Hjertelig velkommen til Fortællersken Peregrinas Rejse. Et intuitivt skriveforløb, som tager dig fra efteråret og ind i vinteren. En heltindens rejse, en pilgrimsrejse ind i sjæl og hjerte. Gennem ord og fortællinger folder vi ud, et pennedyp dybere. Vi er i en turbulent tid. Vi står på en tærskel. Det kræver sin kvinde at holde... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑