Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Vinduet står åben, aftenluften siver ind, en brise leger med gardinet. Udenfor synger solsorten en serenade til solnedgangen, lyset er rødt og orange bag træerne. Skoven griber solen, den daler med et suk. En dag er forbi, natten kan tage over. Jeg lægger mig i sengen og som altid læser jeg, inden jeg slukker lyset... Continue Reading →
Selvom det endnu er formiddag summer den lille by af liv. Hybensted, hvor campingpladsen ligger lige udenfor byen og hvor campisterne kommer gående ind i byen og samler sig på det hyggelige torv. I midten af torvet står et springvand med en stenfigur i midten, den forestiller en kvinde med stav. Vandet løber gennem folderne... Continue Reading →
Tidligt, solen er stået op, solsorten synger. Tidligt, en fasan letter højlydt, vinden hyler i hus og træer. Vinduet knirker, en brise finder vej og lyden af sommer er markant. Jeg er igen tidlig vågen og står op for at gå tur i skoven. Roddy kommer trissende, selvfølgelig, jeg tager ham med, på med snor... Continue Reading →
Dagene i skovhuset bliver til uger. Maeve og jeg finder en rytme, hvor vi begge skriver og hvor vi har plads til at være os selv. Roddy er begyndt at gå ture med mig i skoven, han kigger spørgende på mig, når jeg kommer ned af trappen tidligt om morgenen for at gå tur inden... Continue Reading →
Sidste år skabte jeg et intuitivt skrivekursus, der foldede sig ud som en pilgrimsrejse i Peregrinas Ånd. Peregrina er en kvindelig pilgrim i den keltiske tradition, hun er heltinden på begyndelse af sin rejse. Hun repræsenterer Narren i det klassiske tarot og som sådan er hun uskyld, hun er åben, nysgerrig og klar til at... Continue Reading →
Det er tidligt, da jeg forlader huset og træder udenfor i morgenlyset. Maeves kat, som hedder Penny og er gråsort med striber, spankulerer forbi mig med løftet hale og glider gennem kattelemmen uden at værdige mig et blik. Jeg smiler uvilkårligt, vi har stadig til gode at lære hinanden at kende. Skoven åbner sig, da... Continue Reading →
Ideen kommer, mens vi sidder ved bordet bag huset. Pludselig er den der, et lille lys, en tone fra en sang. Jeg lukker øjnene for at koncentrere mig, jeg lytter og kan høre fuglene stemme i. En tråd at gribe, jeg rejser mig og Maeve nikker forstående. Jeg stryger gennem døren og op af trappen... Continue Reading →
De næste dage er langsomme, vejret er køligt, tunge skyer skygger for lyset. Jeg går ture i skoven og lærer nye stier at kende, finder landmærker og træer, jeg kan kende igen. De tre birketræer, der hilser med ranke stammer og raslende blade. Myretuen i skyggen ved granerne, spor efter rådyr, knækkede grene. Maeve stiller... Continue Reading →
Da jeg for mange år siden begyndte at skrive og blogge, havde jeg en intention. Jeg ønskede at følge mit hjerte. Det var egentlig ikke noget, jeg tænkte over i forbindelse med min skrivning, men den bagvedliggende intention satte min kurs. Og når vi skriver intuitivt, så har vi det med at blive ført derhen,... Continue Reading →
Der er noget fint ved at vågne op et nyt sted. Den måde, lyset falder gennem persiennerne på, lydene og duften af kaffe. I et par sekunder aner jeg ikke, hvor jeg er, så falder alt på plads og jeg lader mig falde tilbage på puden igen. Ankommet. Jeg var træt i går, men efter... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 