Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Dagen går forbavsende hurtigt. Jeg har fri kl. 16 og da jeg tager forklædet af og hænger det på knagen i baglokalet, kan jeg mærke både træthed og glæde. Caoilinn bliver en times tid mere, caféen lukker kl. 17:30, vi har gjort en ud-af-huset levering klar bestående af guddommelige osteskinkesandwich med hjemmelavet peberfrugtchutney. De sidste... Continue Reading →
Så hurtigt kan livet ændre sig. Et øjeblik, et skilt og en beslutning. Jeg går ud af caféen og føler mig lettere end før. Livet på landevejen er ovre. Jeg ser den lille by i et nyt lys og smiler til de gæster, der sidder ved bordene udenfor. Snart er det mig, som vil servere... Continue Reading →
Denne morgen tænder jeg skrivelyset, udenfor siler regnen ned. Dæmpet lys, lyd af regn og diset udsigt mod øst. Dagen er ankommet svøbt i regntøj og med paraply. Den nikker venligt til mig, mens den med langsomme skridt går forbi. Kommer du med? Dagen har gummistøvler på, håret udenfor hætten er vådt. Lyt til regnen,... Continue Reading →
Regn kommer og jeg lærer noget nyt om følelser. Det er Maeve, der i en stille stund med tekop og tanker, fortæller om hvordan hun lader følelserne flyde igennem sig. Engang strittede jeg imod, siger hun og ryster beklagende på hovedet og det blokerede energien. Hvis du ikke accepterer dine følelser, stagnerer du energien og... Continue Reading →
Vinduet står åben, aftenluften siver ind, en brise leger med gardinet. Udenfor synger solsorten en serenade til solnedgangen, lyset er rødt og orange bag træerne. Skoven griber solen, den daler med et suk. En dag er forbi, natten kan tage over. Jeg lægger mig i sengen og som altid læser jeg, inden jeg slukker lyset... Continue Reading →
Selvom det endnu er formiddag summer den lille by af liv. Hybensted, hvor campingpladsen ligger lige udenfor byen og hvor campisterne kommer gående ind i byen og samler sig på det hyggelige torv. I midten af torvet står et springvand med en stenfigur i midten, den forestiller en kvinde med stav. Vandet løber gennem folderne... Continue Reading →
Tidligt, solen er stået op, solsorten synger. Tidligt, en fasan letter højlydt, vinden hyler i hus og træer. Vinduet knirker, en brise finder vej og lyden af sommer er markant. Jeg er igen tidlig vågen og står op for at gå tur i skoven. Roddy kommer trissende, selvfølgelig, jeg tager ham med, på med snor... Continue Reading →
Dagene i skovhuset bliver til uger. Maeve og jeg finder en rytme, hvor vi begge skriver og hvor vi har plads til at være os selv. Roddy er begyndt at gå ture med mig i skoven, han kigger spørgende på mig, når jeg kommer ned af trappen tidligt om morgenen for at gå tur inden... Continue Reading →
Sidste år skabte jeg et intuitivt skrivekursus, der foldede sig ud som en pilgrimsrejse i Peregrinas Ånd. Peregrina er en kvindelig pilgrim i den keltiske tradition, hun er heltinden på begyndelse af sin rejse. Hun repræsenterer Narren i det klassiske tarot og som sådan er hun uskyld, hun er åben, nysgerrig og klar til at... Continue Reading →
Det er tidligt, da jeg forlader huset og træder udenfor i morgenlyset. Maeves kat, som hedder Penny og er gråsort med striber, spankulerer forbi mig med løftet hale og glider gennem kattelemmen uden at værdige mig et blik. Jeg smiler uvilkårligt, vi har stadig til gode at lære hinanden at kende. Skoven åbner sig, da... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 