Din sande røst, synger fuglen i mørket. Det sker sent, mørket er dybt som en grav. Men graven er intet dødshul, det er en hellig livmoder. A sacred womb, som fuglen det synger. Ved nymåne på kanten til vintersolhverv. Nu er dagen blevet blå.Natten er på vej.Lyset forsvinder stille,mørket omslutter mig. Er det daggry eller... Continue Reading →
Overvælde
Nogle gang møder man kronhjorten på kanten af daggry. Sådan er det for mig i dag. Himlen farves af nattens tårer, vinden tørrer dem bort. Tårerne. De er gode, de åbner en vej. Det er her, han står under birketræer af sølv. Temmelig aftagende måne kaster lys, i landet mellem nat og dag kan jeg... Continue Reading →
Vi kan lyse for os selv
“There is no greater agony than bearing an untold story inside you”– Maya Angelou – I dag bærer vinden skyerne bort, der er bevægelse i landskabet. Lyset falder ind som en tone gennem mørket og musikken er som balsam for min sjæl. Det lys, de toner, den sang. Energien er en anden end i går.... Continue Reading →