โMรธd det med venlighedโ siger fuglen, der dukker op i min drรธm. Det er tรฆt pรฅ daggry og jeg slรฅr รธjnene op. Han er der stadig. Gรฆrdesmutte siddende pรฅ den nederste gren i Brรณnachs รฆbletrรฆ. Det er vinter, nรธgne grene danner et karakteristisk mรธnster og trรฆet er smukkere end nogensinde fรธr. I al sin enkelthed.... Continue Reading →
Floden er en guddommelig sanger
Det er ikke sรฅ tit, jeg mรธder dig, men glรฆden er stor, nรฅr jeg gรธr. Det er mig en รฆre, Bradan, bringer af flodens visdom. Han rejser sig af vandet som en fisk med vinger og i et splitsekund er vi i รธjenhรธjde. Sรฅ rammer han vandoverfladen og forsvinder med et elegant plask i ringen.... Continue Reading →