November på Peregrinas Café

”Vi ærer november og det afspejles på Peregrinas Café” siger Caoilinn over cappuccino og en bladbagel. Det er søndag og vi åbner om en time. Fleur er med, hun logrer under bordet og slikker de krummer i sig, som finder hendes vej. I baglokalet har Caoilinn tændt stearinlys, vi har siddet her en stund og... Continue Reading →

Mere behøves ikke nu

Åh at være vinter, skrev jeg i min rejsedagbog, med ved jeg egentlig helt, hvad det vil sige? I mine tanker jonglerer jeg med gøremål og måder, jeg kan ære min intention på. Hvordan jeg kan kombinere mit job på Peregrinas Café med det dybe kald fra mine rødder, det indre, jordiske, den sorte muld.... Continue Reading →

Nu kalder mørket os hjem

Jeg har savnet mig selv, den del af mig, der har brug for efterår og vinter. Hende, som er dybt forankret i det keltiske årshjul og som har vished om, at dette tidspunkt (Samhain) er en hellig afslutning og en ny begyndelse. Det føles helt naturligt. Tre hvide traner viste sig for mig, da vi... Continue Reading →

Den lyttende café

Når det er for tidligt at sætte ord på, men når sjælen ved. Når to sjæle ser på hinanden og forstår uden at forcere og forsøge at italesætte det, der blot er en gnist, en glød. Sådan er det for Caoilinn og mig i det øjeblik, hvor hun husker os på, at vi kan støtte... Continue Reading →

Når rødderne nynner

Det går langsomt nu, farten sættes ned og blade falder. Jeg står i en lysning i skoven og ser det ske. Med bøjet nakke og blikket vendt mod trætoppene er jeg vidne til de dansende blade, der slipper et efter et. Mine støvler er plantet i muld og naturlig kompost, mit hår er samlet under... Continue Reading →

Skriv din vinter, skriv din sjæl

Efterår, vinter, vi vender os indad og lader mørket tage sin plads. I stearinlysets skær finder vinterens fortællinger vej gennem intuitiv skrivning og forankring i årshjul og jordenergi. Jeg har to skrivekurser til dig, der gerne vil skrive alene og hellige dig den indre rejse. Til dig, som har intention om at skabe dig et... Continue Reading →

Sjælens pointe

Fortsættelse følger, tror jeg, men også her kan man tage fejl. Bedst som jeg ville fortælle dig om Eidheanns fuldmåneaften i selskab med Caoilinn og kærlighedsbrødbageren Felicia, dukker der noget andet op. Og her kan man jo insistere på at holde den kurs, man allerede har sat. Det er sådan, vi mennesker gør. Vi er... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑