Afsked med sommeren

Pรฅ augusts sidste dag gรฅr jeg ud af havelรฅgen kl. 6 og bevรฆger mig gennem klitterne ned til havet. Jeg hilser pรฅ hyben og pรฅ den mรฅge, som fรธlger mig pรฅ vej. Jeg mindes Mรฅgekvinden, som jeg mรธdte i begyndelsen af august. Aoileann. Jeg husker hendes te og hybenkage, den sรฆrlige te som skรฆnkede mig... Continue Reading →

Afsked

Sรฅ kommer den dag, man har undladt at tรฆnke pรฅ. Afskedens time banker pรฅ. Jeg ved det fra det รธjeblik, jeg slรฅr รธjnene op og trรฆkker gardinerne fra. Det er Gwyneths sidste dag pรฅ pensionatet. Mรธrket er grynet blandet med lys, finregn grรฆder. Det gamle รฆbletrรฆ svajer beklagende i vinden og i horisonten svรฆver en... Continue Reading →

Vildfarelsens รธ

Der var engang en kvinde, som hรธrte en stemme hviske. Sรฅ hun satte sig med pen og skrivebog for at lytte til det, stemmen hviskede om. Hun lyttede og skrev sig ind i tillid. Og den morgen fortalte stemmen hende om de tidspunkter, hvor vi ikke ved og hvor bรฅde frygt, tvivl og rastlรธshed krydret... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑