Overvรฆlde

Nogle gang mรธder man kronhjorten pรฅ kanten af daggry. Sรฅdan er det for mig i dag. Himlen farves af nattens tรฅrer, vinden tรธrrer dem bort. Tรฅrerne. De er gode, de รฅbner en vej. Det er her, han stรฅr under birketrรฆer af sรธlv. Temmelig aftagende mรฅne kaster lys, i landet mellem nat og dag kan jeg... Continue Reading →

Den sรธgende kvinde

Nรฅr Each stรฅr pรฅ vejen foran mig netop kommet til syne i disen, sรฅ ved jeg hvad klokken har slรฅet. Sรฅ er det tid til at bevรฆge sig videre. โ€Hรธrer jeg en formodning?โ€ spรธrger Each og kommer langsomt nรฆrmere, hendes krop damper i den kolde morgen og jeg forestiller mig, hvordan hun i fuld galop... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑