Din sande rรธst, synger fuglen i mรธrket. Det sker sent, mรธrket er dybt som en grav. Men graven er intet dรธdshul, det er en hellig livmoder. A sacred womb, som fuglen det synger. Ved nymรฅne pรฅ kanten til vintersolhverv. Nu er dagen blevet blรฅ.Natten er pรฅ vej.Lyset forsvinder stille,mรธrket omslutter mig. Er det daggry eller... Continue Reading →
Den forkerte sang
Hun forvandler sig for รธjnene af mig. Den store fugl bliver til en gammel kvinde med ordet i sin magt. Hun er bรฆrer af en รฆldgammel visdom, som har lidt slem grusom overlast og er blevet misbrugt og trampet pรฅ. Dog bรฆrer hun ikke nag. Hun er ikke ude for at finde skyldige. Den slags... Continue Reading →