Så jeg kan høre hende hviske

Jeg dypper pennen i det første morgengry. Landskabet ligger svøbt i dis, et gråt tæppe af dråber. Brigids lys brænder som kulisser mod det regnvåde landskab, ild og vand. Der er te i kruset og mine solhvervssten ligger som levende intentioner på bordet ved min side. Tillid. Forbindelse. De minder mig om den evige tilbagevenden til... Continue Reading →

At lytte til regnen

Det er den tid, hvor vi ikke gør noget bestemt, der er så vigtig for inspirationen. Det er tidspunkterne, hvor vi falder i staver og mærker, hvordan åndedrættet falder til ro. Det er de små opdagelser af genkendelighed, når vi ser os selv i stilhedens og langsomhedens lys og opdager, hvor smukke vi er, når... Continue Reading →

Når det er tid

  Mens jeg sidder og forbereder skriveafsæt og øvelser til den intuitive skriveworkshop nu på lørdag, dumper den første tilmelding til Høstcirklen ind af brevsprækken. Invitation til Høstcirklen er undervejs, men en kvinde kunne bare mærke, at det er nu. At det er tid til at sætte ord på rejsen og at hun skal være... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑