Jeg er altid spรฆndt pรฅ ordene og pรฅ det, der strรธmmer fra min pen, nรฅr jeg sidder ved bordet med udsigt til havet og lader komme. Ser du, det er ikke et spรธrgsmรฅl om at tรฆnke og vide pรฅ forhรฅnd, tvรฆrtimod. Det er ikke et intellektuelt anliggende eller noget, du kan planlรฆgge ned til mindste... Continue Reading →