Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
For nogle år tilbage mødte jeg uglen i en fortælling. Hun sagde følgende til mig og det husker jeg nu:”Du ved, men du ved ikke. Du ser, men hvad er det egentlig, du ser? Er det tankernes billede af, hvordan verden forholder sig eller er du kommet så langt på din rejse, at du har erkendt,... Continue Reading →
Fianna gør brug af tarotkort, betror hun mig og eftersom hun er forankret i den keltiske retning, og følger en åre i sit blod, der er levende og stærk, har hun valgt nogle Druide kort som sine personlige. Da vi mødes i skoven en tidlig morgenstund, hvor vi ser solen danse mellem træerne, hører fuglene... Continue Reading →
Fianna er tvilling og datter af juni. Hendes element er luft og du vil lære hende at kende i 2. del af sommerens Story Keepers skrivekursus, Pensionatet for Skrivende Sjæle. Men først skal jeg lære hende at kende, så jeg går ud i aftenskoven og møder hende der. I starten er hun blot en brise,... Continue Reading →
Muireann smiler og ser på os begge med blødt blik. ”Nogle gange er der ingen mening. I hvert fald ikke hvis man forsøger at placere et mentalt filter som skabelon over mysteriet. Hvilket ofte betyder, at mange forkaster det, der kunne blive deres livs eventyr. Det er et gammelt citat og nok lidt slidt, I... Continue Reading →
Måske husker du den dag, hvor Muireann inviterede Eidheann og Brónach til Allesteds Cirkel for at overbringe dem en besked? Måske undrede du dig over, at fortællingen sluttede så brat? For hvad skete der, da de to kvinder ankom til byen og gik ind i Muireanns kuriøse butik? En duft af kaffe kom dem i... Continue Reading →
Søen er stille og dyb. Tågen har lagt sig til rette og dækker landskabet i uigennemsigtigt gråt. Drømmen er intakt, tydelig som tågen, når den er lettet, tyk som varmen på en sommerdag. Jeg går målrettet i retning mod søen. Søen ses ofte som et symbol på dybde, ro, stilhed og alenehed. Samtidig er søen... Continue Reading →
Vi mødes som regel udenfor og hengiver os til vejret og forårets lune. I dag byder april på kold østenvind og sporadiske regndråber. Til forret. Senere kommer solen. Måske. Uanset hvad færdes vi helst i naturen, men Aislinn har inviteret mig til kaffe på en cafe, som efter sigende ikke ligger så langt fra Pensionatet... Continue Reading →
Overskriften har været alene i mange dage. Den landede på forårsjord og blæste omkring i vinden. Nu åbner Aislinn sin højere hånd og den lander i hvide bakker. Overskriften på den fortælling, der har været undervejs i dagevis, men som ikke var formgivet og klar til at blive skrevet. Nu rumsterer den i kold østenvind,... Continue Reading →
”Jeg kan ikke forklare det”, siger hun med et grådkvalt smil. ”Forklaringen er klar før tid og således er det ingen sandhedsoplyser, det er et forkølet måske. Et forhastet forsøg på at forstå mentalt og dermed en nedsmeltning af alt det, der simrer og det, der ikke er formgivet endnu. Alt jeg kan gøre, er... Continue Reading →
”Jorden elsker dig” siger Aislinn, da vi på en forårsdag i april går tur sammen. Vi taler om det, hun vil skænke eleverne på sommerens skriveskole, som foregår på et gammelt pensionat et sted i naturen, som kun du ved. Jeg lytter, mærker og nyder bare at gå med hende og bevæge mig, et ben... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 