Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Der er ikke noget galt. Du er ikke havnet på et forkert sted. Der står ikke noget i vejen for din indre udfoldelse, hvis du bliver her. Forankret og forbundet. Tæt på vinter og rodenergiens tid. Her kan lære at ære din dybe forbindelse til både jorden og det magiske univers uden de sædvanlige impulser,... Continue Reading →
Samme aften dukker hun op i min rejsedagbog. Leia. Lyset blinker, en gnist knitrer i ilden og Fleur løfter hovedet. Min pen tager over, jeg holder den løst i højre hånd og smidigt bevæger den sig over linjerne. Jeg står på en dunkel vej i skumring. Lyset er blåt, himlen trækker sig sammen. Hun står... Continue Reading →
Beslutningen om at blive ændrer alt. Vejen videre går ind. Ind i mørket. Ind i noget, der føles som ingenting. Alt i mig stritter imod og i et par dage er jeg urolig og føler mig kuldsejlet. Det kan da ikke passe? Er det virkelig min vej? Men selvom jeg stivner, må jeg samtidig erkende,... Continue Reading →
Jeg går i seng og falder hurtigt i søvn. Da jeg vågner er lyset på vej og månen på den anden side. Hvad skete der? Jeg ligger lidt med den oplevelse, jeg fik og mærker, at den skænkede mig en åbning. Nysgerrigt spørger jeg, men svaret er ikke klar. Det simrer et sted hos en... Continue Reading →
”Det var en test” siger jeg til Poppy, som er kommet forbi iført vandrestøvler og vindjakke. Hun sætter sin bil i indkørslen, banker på og fortæller at hun vil gå sig en lang tur. Vil vi mon med? Fleur og jeg? Eller har vi andre planer? Det er først på eftermiddagen og lyset er behageligt,... Continue Reading →
Gwenllian tilbringer weekenden hos Brónach og lader mig vide, at hun skal have mit svar søndag eftermiddag, inden hun tager afsted. Det, jeg troede var en behagelig spøg, viste sig at være alvor. Hun mener det, hun har inviteret mig ud på sin ø. En ø, hvor hun bor alene med sine fugle. Alt i... Continue Reading →
Brónach har besøg af veninde fra fjern kyst. Det er sådan, hun præsenterer sig. Kvinde fra fjern kyst. Jeg rækker hende min hånd og mærker en varm kølighed. Hun ser mig i øjnene, hendes er isblå og nysgerrige. Ansigtet åbent, et smil vokser. ”Eidheann, hun lægger hovedet lidt på skrå, har vi ikke mødt hinanden... Continue Reading →
Oktober kommer med blødt lys, der spilder gennem vinduerne og får støvet til at svæve. Vinden er i øst. Vær villig, hvisker hun, til at følge din egen rytme nu og lad den være langsommere end de første skrigende impulser. Hun driller dig, Østenvinden, hun afprøver din kraft. Oktober kommer, jeg vågner veludhvilet og en... Continue Reading →
Jeg fortæller Brónach om mit rendezvous med Muireann. Vi går en tur langs stranden, Fleur løber omkring, hiver tang op på land, graver i sand, den slags lækkerier. Leg er livet, synes hun at sige, hvorfor er det så svært at forstå? Måske fordi du spørger det forkerte sted? Et sted, hvor leg er for... Continue Reading →
”Kom ind Eidheann. Jeg har set dig!” Stemmen er en østenvind af drilsk kvindekraft. Den blander sig med regnen og sender dråber min vej. Direkte ind i ansigtet, jeg kniber øjnene sammen og smager på et par, som har lagt sig på overlæben. Mine varer bliver våde, jeg ignorerer stemmen og åbner bagklappen på bilen,... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 