Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Min navn er Lene. Jeg er fortællerske og underviser. Jeg arbejder som intuitiv skrivecoach og tilbyder skrivekurser, forløb og workshops for sjæl og hjerte. I 2025 havde jeg 10 års jubilæum. Som menneske og fortællerske er jeg dybt inspireret af naturen, landskaber, både de indre og de ydre, årstider, fugle, dyr og andre skønne væsener.... Continue Reading →
Det er en af de vinterdage, hvor østenvinden hyler i huset og skyerne er sneblå. Hvor mørket ikke trækker sig helt, men venter bag træerne i dybe skygger, man ikke kan se. Hvor kulden mærkes på hud og i sjæl og hvor den gamle gryde bobler over ilden. Tænder man for radioen varsler de farligt... Continue Reading →
”Glem ikke boblen”, siger laksen og kamille nikker. Nu er hun i teen, jeg drikker, i sommer stod på hun på en eng. Hun er en af de planter, som har solens kraft med sig, hun skænker dig ro og regeneration. Laksen i søen, kamille på engen, kvinde i kold vintervind. Senere, det er søndag,... Continue Reading →
Hun rører forsigtigt i den gamle gryde. Den er hendes cauldron og har en særlig plads i hendes hjerte. Det er stedet, hvor hun simrer med det, der skal komme, hvor hun lader opstå og lader processen gøre sit. Og hun er ikke bange for processen. Hun ved, at der er mange trin i gode... Continue Reading →
Nogen har begravet månen, skriger de to gæs, mens de flyver over himlen. Det skete for længe siden, men smerten er der endnu. For månen kan man ikke gemme bort. Dens lys finder vej gennem revner og sprækker og det er de små huller, du skal finde i dig selv nu. Lad din måne skinne.... Continue Reading →
Så sker et sted på rejsen at du møder den gamle laks. Et landskab åbner sig, du får øje på søen bag sivene. Solen skinner i øjnene, det skarpe vinterlys, fortæller at dagen er blevet større. Bare lidt, et skridt af gangen og nu står du her foran søen, hvor den gamle laks bor. Bradan... Continue Reading →
Overskriften er der allerede, det sætter mig under pres. I skellet, hvor vintertræerne står, er lyset blåt i uendelige nuancer. Dagen er stået op. Væk er sneen, nu toner slidte farver frem, det grønlige græs har pletter af det, der var. En evig bevægelse, alting ændrer sig og denne dag har jeg ikke oplevet før.... Continue Reading →
Jeg mærker, at alt er som det skal være og at der ikke mangler noget. Alt flyder stille, selvom flowet er langsomt i dag. Disen ligger over landskabet, træerne i skellet danser med hvide slør. De er næsten usynlige i tågen. Der er musik, vibrerende og stille. Nogen nynner en forunderlig sang. Sproget er ukendt,... Continue Reading →
Der går nogle dage. Det går meget godt. Vinter har vokset sig stærk, frosten er hård. Men der er lys, der er gåture, dyr og fugle, der følger på vej. Ravnen i skoven, bukken der spankulerer forbi køkkenvinduet i blåt tusmørkelys. Det er smukt og en del af hende er fortryllet. Hun tegner, hun tager... Continue Reading →
Sne fyger, kulden er skarp som en kniv. Det er vinter nu. Vinter som i gamle dage med frost og snedriver, iskolde kinder og tårer, der fryser til is. Hun møder ravnen ud på eftermiddagen, da hun går tur. På det tidspunkt har mismod lagt sig om hende og får hende til at holde varmen.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 