Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det sker på det tidspunkt, at jeg vågner op i sommeren. Selvom vejret er tvivlsomt og vinden kold, hører jeg hendes stemme. Vi er ude og gå morgentur, Fleur og jeg og noget bringer os rundt op huset, op af stien og ud på landevejen. Der står hun med sine venner, gule ansigter med hvidt... Continue Reading →
”Hvad nu hvis du ikke har gjort noget galt. Som i overhovedet? Vi sidder ved bordet i køkkenet, morgenen byder på regn og solsortesang. Gennem det åbne vindue kan vi høre dråber og skønne triller. Han er en kyndig sanger, solsorten, en virtuos. Det dæmpede lys, det bløde skær gør øjne og hjerte godt. Jeg... Continue Reading →
Dage med ustadigt majvejr følger. Det er et forunderligt skue og umuligt at forudsige. Men jeg opdager, at jeg er faldet på plads et sted i mig selv, jeg føler mig fri ved blot at betragte. Tid i haven bagved huset, tid på terrassen med udsigt til klitter og hav. Løbe ind i tørvejr, når... Continue Reading →
Brónach er i haven, som nu blomstrer i al mangfoldighed. En brise fra havet bevæger sig mellem træer og grene, et vindpust af noget, som får haven til at danse. Træerne, blomsterne, græsset og mælkebøtterne. De sarte røde valmuer, som dog er det stærkeste, jeg ved. Fleur løber i forvejen og proklamerer, at vi er... Continue Reading →
“Det er sværere end jeg troede” indrømmer Elva ved morgenbordet. Efter regnen er luften tung af fugt og horisonten diset. Vinden er stille og skaber plads til ro. Jeg er træt, kan jeg mærke. Men det er morgen. Tidligt. Og vi har begge været vågne under fuldmånen, selvom vi ikke mødtes som vi har gjort... Continue Reading →
«Eidheann, er du her? Eidheann”? Jeg hører hende kalde, stemmen bæres af vinden. Vinden som har raset i dagevis, mens solen bager fra næsten skyfri himmel. Alt der var vådt, er blevet tørt. Men på stranden går alt som det plejer, vi går her i hvert fald. Fleur og jeg. Der er fralandsvind og bag... Continue Reading →
En pludselig indskydelse får mig til at løbe op af trappen og hente vandrebogen i soveværelset. Den ligger nu i øverste skuffe sammen med mit undertøj. Indbundet i brunt læder og med sin titel skrevet i guldbogstaver. Slidte gule sider, sporadiske fedtpletter og små spor efter de kvinder, som havde bogen hos sig. Nu er... Continue Reading →
Jeg tilbyder skrivekurser og forløb til dig, som ønsker at skrive på egen hånd. Til dig, som har brug for fordybelse i dit skriverum og som vil bruge kurserne på en helt personlig måde. Til dig, som har brug for ro og alenetid. Til dig, som har skrivelængsel, men som ønsker at skriverejse på inderlig... Continue Reading →
Vi går hjem langs stranden, nu kender jeg vejen og Fleur får lov til at løbe løs. Over os flyver mågerne, eftermiddagen strækker sig mod aften og lyset får en anden lyd. Vinden er stadig i øst, kølig og insisterende, men nedenfor klitterne og på stranden mærker vi den ikke. Elva er tavs, hun tænker... Continue Reading →
”Kom indenfor” siger Brónach og træder til side, så vi kan gå gennem døren og ind i den mørke entre. Vi stiller vores støvler og hænger jakkerne på knagen. Hun byder os ind i køkkenet og gør tegn til, at vi skal sætte os på barstolene ved køkkenøen. Hun er ved at lægge en sidst... Continue Reading →
