Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Der er en bid af fortællingen, som du ikke har set. Vi gemmer den til senere. Når manuskriptet engang er færdigt og Eidheanns fortælling er smukt indbundet. Lige nu ærer vi processen. Den dag, det er i dag. Tirsdag i april. Jeg smiler, da jeg skriver de ord. Foran mig på bordet står en kop... Continue Reading →
Vi sidder i køkkenet over morgenmaden. Jeg vågnede tidligt og bagte boller, som nu dufter i hele huset. Udenfor regner det, efter et par dage med solskin og skarpt lys, har nogen trukket et gråt tæppe over himlen. Regndråber fryser og på et tidspunkt bliver de til hagl. April har mange ansigter. ”Jeg kan ikke... Continue Reading →
Elva har dækket bord med den smukke broderede dug. Vi skal sidde i stuen. Stearinlys oplyser rummet, udenfor er det blevet skumring og ilden mumler i brændeovnen. Jeg er i køkkenet og i gang med at forberede vores risotto, den kan man ikke forlade, så brænder den på. Elva tager en flaske hvidvin ud af... Continue Reading →
Elva nævner den. Vandrebogen. Bedst som vi sludrer om løst og fast med Muireann, afslører hun det og ser udfordrende på Muireann, som hurtigt lægger ansigtet i de rette folder. Jeg kan godt mærke, at hun er lidt chokeret. ”Hvad siger du. Købte du vandrebogen?” ”Det gjorde jeg. Jeg ønskede at finde Eidheann og alle... Continue Reading →
Elva flytter ind i gæsteværelset. Hun tager sig et bad, for hun har været længe undervejs. Da hun kommer ned i stuen, hvor jeg har lavet kaffe og tændt op i brændeovnen, har hun fugtigt hår og er iført et afslappet joggingsæt. På fødderne har hun tykke sokker. ”Her er så hyggeligt” udbryder hun. ”Men... Continue Reading →
April er lunefuld. Sådan har det altid været. Efter et par dage med lune temperaturer, skifter vejret, det blæser op og regner. Jeg vågner tidligt, men bliver liggende under dynen i håb om at falde i søvn igen. Det sker ikke. Da lyset kommer snigende dæmpet af regntunge skyer, står jeg op og går ned... Continue Reading →
”Velkommen” siger kvinden i grønt og gentager skiltets budskab. Jeg føler mig afslappet og hilser på hende. Fleur logrer. Vi står foran hendes havelåge, hun på den ene side og jeg på den anden. Foråret er kommet til hendes have, alt er lysegrønt og blomstrende, der er påskeliljer, krokus og nogle lilla blomster, jeg ikke... Continue Reading →
Jeg er en morgenfugl. Sådan har det altid været. Men nu er det stadig dunkelt, når jeg vågner, eftersom nogen stjal en time. Det tager tid at få den tilbage. Morgenen har mistet sit lys. Jeg vender mig om og prøver at finde søvnen, men den er forsvundet. Fleur vender sig i fodenden med et... Continue Reading →
I går er blevet til i dag og det regner. Jeg trækker tiden ud, bliver siddende i køkkenet foran ilden og skænker en ny kop kaffe, Fleur ligger veltilfreds ved mine fødder. Lyset er dæmpet, det føles ikke som forår i dag. Et skridt frem og to tilbage. En tærskel, som udvider sig og kalder... Continue Reading →
Påsken strækker sig ind i marts sidste dage, lyset vokser lidt og ser sig omkring. En havørn krydser mit spor ved havet. Og på den sidste søndag i marts har nogen pillet ved klokken og stjålet en time. Jeg vågner en smule omtumlet og opdager, at tiden er fremskreden. Betyder det noget? Ikke mentalt, men... Continue Reading →
