Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
På januars ellevte dag løber Fleur i forvejen ud i klitterne og ned på stranden. Lyset er en diset affære, blågråt og utydeligt, som om mørket tøver med at slippe sit sorte greb. Selv går jeg langsomt ned af den sti, der har budt sig til og som vi følger hver eneste dag, Fleur og... Continue Reading →
Vi venter på lyset. Fleur har været ude for at gøre sine morgentoilette, så kommer hun susende tilbage og gør utålmodigt ved døren. Inde i varmen ryster hun og ser forventningsfuld på mig, kom, vi skal ud i køkkenet og gøre, som vi gjorde i går. Rytmen er god, energien langsom, i dag mærker jeg... Continue Reading →
”Hvad mon er sket med Uglen og Brokkekvinden?” siger jeg til Fleur, mens vi forbereder vores måltid i køkkenet. Lyset nærmer sig, havet hvisker stille. I brændeovnen buldrer ilden og kaffen er klar. Fleur har spist sin mad og sidder nu forventningsfuld og venter på en bid af osten. Jeg bagte boller sidst på eftermiddagen... Continue Reading →
Vi skilles foran klitterne, der fører op til huset. Et knus og hun tager de første skridt i nordlig retning. Niamh. Pludselig var hun dér, nu er hun næsten borte, en mørk prik på gråbrunt sand. Fleur løber i forvejen op til huset, hun ved, at man ikke kan holde fast i det, der er... Continue Reading →
Det er vidunderligt at Niamh sidder i mit køkken og drikker kaffe. I det magiske univers kan alt lade sig gøre og jeg begynder at forstå, hvordan jeg selv har valget mellem at prikke hul på illusionen eller bevare magien. Men spørgsmålet er, hvad der er illusion og hvad der er virkelighed? Det spørger jeg... Continue Reading →
Juleaftensdag. For tre dage siden. Jeg smiler, da jeg læser i min rejsedagbog og med nybegynderens undren tegner de streger, der skal blive et symbol på min nye ven. Et nyt kapitel på min forunderlige rejse. Jeg har gået en frisk tur langs havet og er blevet blæst igennem. Jeg har givet alt mit bøvl... Continue Reading →
Jeg læser i bogen, mens jeg drikker min kaffe og spiser min mad. At skabe et magisk rum står der med snørklede bogstaver på omslaget, hvor en kronhjort toner frem mellem to birketræer. Forfatterens navn kan jeg ikke finde. Hvem har mon skrevet den lille bog? Måske betyder det ikke så meget? For er det... Continue Reading →
Storm ved Vintersolhverv. Jeg vågner til lyden af rasende hav og vind, der hyler i huset. Kulden sniger sig ind gennem vinduet bag gardinet, jeg har trukket dynen helt op over næsen og har ikke travlt med at stå op. Det er mørkt endnu, men snart kommer lyset. Det sparsomme lys, der kæmper sig vej... Continue Reading →
Hun bringer mig en dampende varm kop te og et stykke julekage på en tallerken. ”Jeg hedder Poppy” siger hun, ”og som du sikkert har gættet, er det min café. Du var heldig, for jeg går på juleferie i aften.” ”Jeg hedder Eidheann” svarer jeg og drikker forsigtigt af den varme te. Den er stærk... Continue Reading →
Landskabet ligner til forveksling det landskab, der omkransede pensionatet. Vejene er snoede, der er stengærder og diger, våde marker og vintertræer formet af vind og vejr. Forsigtigt kører jeg igennem hårnålesving og bemærker at der er huse med røg i skorstenen og lys i vinduerne. Sporadisk strøet ud langs landevejen, små bondehuse med stråtag og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 