Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Drømmetid, siger fisken og svinger med halen, drejer rundt og forsvinder. Jeg står i strandkanten med ansigtet mod havet og himlen i vest. En dyb vejrtrækning, jeg mærker forbindelsen til kroppen, trætheden og den hæse stemme fra hende, som stritter imod. Hun vil kæmpe til det sidste, jeg fortæller hende, at hun er en gave,... Continue Reading →
Nogle gange er ord ubeskrivelige i sig selv. Sådan er det under februars fuldmåne. Jeg smiler, da jeg går ud i natten, ud i klitterne og ser hende sejle på februars himmelhav. Jeg skulle have allieret mig med Brónach fortæller jeg mig selv, men Uglen siger noget andet. ”Du er præcist, hvor du skal være... Continue Reading →
Kom med på intuitiv skriveworkshop i anledning af Forårsjævndøgn den 20. marts, en dag fuld af skrivende fordybelse og magiske fortællinger. Skriveworkshoppen foregår i min egen skrivestue v. Ringsted. Der er i skrivende stund 3 ledige pladser.
Når du skriver intuitivt, så lærer du at skrive. Ikke fortænkt, ikke forkrampet, men frit og flydende med den stemme, der er din. Som udgangspunkt øver du dig på at åbne døre og vinduer i stedet for at lukke ned. Her er nysgerrighed en herlig ingrediens. Nysgerrighed og et snedrys leg. Så hvorfor opstår der... Continue Reading →
Efter mødet med Cleena, kaffe og solar plexus kager går Fleur og jeg en rask tur i skoven, inden vi vender hjem. Budskabet lader jeg simre, jeg har altid troet, at det var havet, som rummede mine svar. Nu hvisker noget i mig, at svaret er mangfoldigt og at skoven har sit at sige. Skoven,... Continue Reading →
Det er mig en stor glæde at kunne præsentere mit nye skrivekursus Vintersjæl, Muld & Mørke, et inderligt skriveforløb til dig og din vinter. Til dig, som har brug for at skabe et kærligt og kreativt rum gennem vinteren, hvor din skrivning har en helt særlig plads. Til dig, som ønsker at ære mørket og din vintersjæl. Skriveafsæt... Continue Reading →
Angharad kommer og går, dukker op på de særeste steder, ser, hvor jeg går. I landskabet giver hun sig ikke til kende, men vender ryggen til. Halen svinger i bløde bevægelser, et med det bølgende græs i klitterne. Jeg smiler, hilser på hende uden ord, når Fleur og jeg går vores ture. Ingen aftaler, ingen... Continue Reading →
Fredag kommer, lyset glider op i horisonten, natten var varm. Østenvinden er stadig på spil, vedholdende og urokkelig i sin intention. Det må man beundre. Vi spiser morgenmad i køkkenet, Fleur er hurtigt færdig, men i dag skænker jeg mig tid. Den slags tid, der ikke har en bagkant. Den slags tid, der ikke forstyrres... Continue Reading →
Det er en tærskeldag, der er ikke noget at gøre. Udenfor blæser en stiv pelikan, så at sidde i en solkrog med læ og læse Murakami er nok dømt udelukket. Jeg bliver skør af den vind og den er ikke særlig varm. Tilbage ved bordet i stuen hiver jeg min rejsedagbog frem og gør pennen... Continue Reading →
Tærsklen er et forunderligt sted. Ofte opdager man ikke, at man befinder sig i skumringszonen, før noget rumsterer indeni. Er det utålmodighed? En form for rastløshed? En følelse af, at dette sted burde være udforsket nu og at man har lært de lektioner, der var et krav for videre vej? Er det et spil? En... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 