Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Tærsklen er et forunderligt sted. Ofte opdager man ikke, at man befinder sig i skumringszonen, før noget rumsterer indeni. Er det utålmodighed? En form for rastløshed? En følelse af, at dette sted burde være udforsket nu og at man har lært de lektioner, der var et krav for videre vej? Er det et spil? En... Continue Reading →
”Vi kan tale videre ved snittebordet” erklærer Brónach og rejser sig brat fra havestolen. Æbletræets skygge er total nu, et anstrøg af fugt og forsigtig kulde trænger sig på. Vi samler tekopper og kande på en bakke, som Pippa snupper, med lange skridt går hun gennem græsset og op til huset, hvor hun forsvinder ind... Continue Reading →
Når Fortællersken Peregrinas Rejse starter til september, vil jeg invitere deltagerne til at lære de omskiftelige rytmer i flow at kende. Du vil lære (og øve dig på) ikke at blive afhængig af et bestemt slags flow eller rytme, derimod vil du åbne op for at tillade at rytmen skifter og at være med det... Continue Reading →
”Vi er begge Peregrina” siger Elva. ”Det ved du godt, Eidheann. Det hele starter her. En ny begyndelse. Det eneste, jeg ved, at jeg nu har min magiske tevogn og at landevejen venter. Det næste skridt? Det vil vise sig, når jeg er dér, hvor det kan vise sig. Som et mærkbart indre træk. Det... Continue Reading →
De første dage af juli er en kølig affære. Jeg afbryder mine morgenbade, tager regnjakke på og går tur langs havet mod syd. En halv time ud, en halv time tilbage. Over mig svæver mågerne og små skrig af fryd rammer sandet. Småsten ruller, latter rumler. Eller er det torden? Fleur nyder at løbe til... Continue Reading →
Det bliver Sommersolhverv og jeg fejrer alene. Allerede her er jeg nødt til at korrigere, for jeg er ikke alene. Jeg deler hus og liv med min hund Fleur. Og paradoksalt nok er det oftest, når jeg er allermest alene, set fra det ydre, at jeg slet ikke er det. Den tankegang er så snæver,... Continue Reading →
Uanset, hvilket rum, vi skriver i og uanset, hvor stærk og dragende vores intention er, så har den intuitive skrivning og du, som holder pennen, stadig brug for en vis disciplin omkring dine skriverier. Den intuitive skrivning, som ofte fragter os ind i den første kreative fase, hvor vi åbner døre og vinduer, lægger spor... Continue Reading →
Dage med ustadigt majvejr følger. Det er et forunderligt skue og umuligt at forudsige. Men jeg opdager, at jeg er faldet på plads et sted i mig selv, jeg føler mig fri ved blot at betragte. Tid i haven bagved huset, tid på terrassen med udsigt til klitter og hav. Løbe ind i tørvejr, når... Continue Reading →
Jeg fortæller Elva, at vi skal til te hos Brónach i morgen. Vi sidder i køkkenet, det er aften og selvom det stadig er lyst udenfor, har vi tændt stearinlys og tændt op i brændeovnen. April er ikke varm i år. Tværtimod. Der er dage, hvor det føles som vinter, som om foråret er blevet... Continue Reading →
Kom med på Intuitiv Sommerskriveskole og sæt din indre fortællerske i et skriveforløb for sjæl og hjerte. Du får en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til at skrive. Sammen skal vi rejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Temaet er vandets element. Vi skal til havet, søen og floden.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 