Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”Alle brikkerne vil falde på plads” siger høgen og betragter mig fra pælen i hegnet. ”Du behøver ikke at gøre noget. Faktisk er det bedst, hvis du træder til side. Du har sået dine frø og snart er det tid til spiring. Snart er et nøgleord, det er ikke endnu. Og her kommer din tålmodighed... Continue Reading →
De sidste dage af februar blev tilbragt på kanten til havet bag klitterne et sted. Et sted, hvor hun blev holdt af tåge og et landskab, der ikke lod sig nøjes med tilsyneladenheder. Således talte det åbne klitlandskab til hendes sjæl, det sted, hvor hun befandt sig på en tærskel i tågedis. Havet sang for... Continue Reading →
Det er en af februars fortællinger. En af dem, der skrives, når det er mørkt. Når natten kommer snigende og søvnen tøver, når stjernerne blinker på himlen stor. Endnu er det vinter. Endnu er det koldt. Hun er træt, men kan ikke sove. Noget står i vejen, hun vender sig og gribes af drøm. Det... Continue Reading →
Når vi giver os selv lov til at øve os og træne, så forventer vi ikke et bestemt resultat. Træningen er målet. Øvelsen. Vi smører vores skrivestemme, når den får lov at synge forskellige toner og langsomt opdager vi, hvor vi har vores styrke og hvilke fortællinger, der passer godt til os. Men vi vælger... Continue Reading →
Hind står i rimdis og smager på det dejlige ord. Her starter fortællingen om en kvinde, der sad ved sit køkkenbord en morgenstund med kaffe og pen. I samme øjeblik hun slog øjnene op og strakte sig fri af søvnen, vidste hun det. Noget var forandret. Men i stedet for at lade tankerne rulle sin... Continue Reading →
Der findes et manuskript. Det fyldes af fortællinger i pagt med årshjulet. Ikke en dag er ubetydelig. Der findes ikke følelser, det ikke tager imod. En åben bog, et hjerte ditto. Et kærligt pensionat. I dag er det vinden, der tager ordet, den spørger ikke om lov. Solen fortrød og gled ind bag skydækket. Det... Continue Reading →
”Jeg er sådan en, der giver udtryk for sine følelser” siger pigen til kronhjorten, som står i hvælvingen. Birketræer, en ny begyndelse, sølvstammer i lyset fra sol og sne. Det er midt i februar og faktisk er det fastelavn. Men her skal det hverken handle om katte, tønder, boller op eller boller ned. Det skal... Continue Reading →
Hun har stået på klippen længe. Helt ude på kanten. Med vindblæst hår, dramatisk himmel, kæmpe bølger mod hendes kyst. Så blev hun blæst tilbage og forsvandt. Der gik et døgn, måske lidt længere. Hun var tilbage på et gammelt sted. Det kan du ikke se, hvis dit blik er fæstet på klippekanten og den... Continue Reading →
Det er ikke altid lange fortællinger. Nogle gange er det få ord. Vi kalder dem trædestene i fortællerskens univers, de er små lanterner i mørket. Nogle gange springer en gnist fra et bål, man troede var gået ud. Der er rester af liv i kompostbunken. Tag ikke fejl af det. Det, der var, er i... Continue Reading →
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder. Du lærer om årshjul, årstider, energi og fejringer gennem direkte erfaring og egne fortællinger. Nye deltagere starter den 1. marts eller 1. april 2026 med forårsrabat - klik og læs mere
Skrivecoach Lene Frandsen 